23948sdkhjf

Nyt partnerskab skal sikre fremtidens energiløsninger

Med et ambitiøst partnerskab omkring energiforsyning og energiforbrug skal bydelen Nordhavn ikke alene være grøn, den skal også skabe modeller for energiløsninger i andre byer.
Ambitionen om et grønt og energirigtigt København er kommet endnu et skridt nærmere med et nyt partnerskab mellem Københavns Kommune, Udviklingsselskabet By & Havn, Dong Energy, Københavns Energi og Klima- og Energiministeriet.

Alle parter er i forvejen engageret i Nordhavn, men ved at koordinere konkrete projekter, skaber parterne det bedste afsæt for innovative løsninger – løsninger, der kan fastholde Danmarks position som eksportør af energiløsninger.

Afsæt for udviklingen af fremtidens energiløsninger
- Nordhavn er Nordeuropas største byudviklingsområde. Når vi nu allerede inden byggestart samler et innovativt partnerskab, har vi et fantastisk afsæt for at udvikle fremtidens energiløsninger, som ikke bare skal komme Nordhavn til gode, men som også skal sikre Danmarks fremtidige position som førende inden for bæredygtige byløsninger, siger overborgmester Frank Jensen.

Energiløsninger integreres i byplanlægningen
Blandt energiprojekterne finder man blandt andet København Energis projekt om anlæg af varmelager.

Københavns Energi vil i forbindelse med projektet vurdere om man kan udnytte en tørdok på størrelse med 4 fodboldbaner til at skabe et af verdens største varmelagre, hvor der kan opbevares billig og miljøvenlig varme. Ved at afklare mulighederne tidligt i forløbet, kan varmelagret blive integreret i energiinfrastrukturen og byplanlægningen.

Dong Energy’s bidrag vil blandt andet rette sig mod at skabe en attraktiv infrastruktur for elbiler i området.

Klima-Lykke: Lyser op på vejen til grøn omstilling
- Partnerskabet er et fornemt eksempel på den type innovative samarbejder mellem staten og driftige aktører på energiområdet, som regeringen lagde op til med Energistrategi 2050. Jeg ser et stort potentiale i de spændende Smart City-projekter i Nordhavn. De kan som fyrtårne lyse vejen op til en grøn omstilling, hvor vi skaber vækst, udvikling og nye eksporteventyr, siger Klima- og Energiminister Lykke Friis.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142