23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Better Energy lægger millioner til i både top og bund

Ny-installeret kapacitet i Nordeuropa og en historisk milepæl.

Det har Better Energy, der udvikler, byger og driver solcelleparker, med i bagagen fra 2018, hvor selskabet endnu engang har leveret et solidt resultat. Rent faktisk fortsætter fremgangen både på top- og bundlinje.

Better Energy har siden 2015 øget omsætningen fra 24,1 mio. kr. til 424 millioner kroner i 2018. Alene siden 2017 er omsætningen øget med 82 millioner kroner.

Samme vej er det gået for driftsresultatet. Her realiserede Better Energy 7,8 mio. kr. i 2015, mens man for 2018 kunne runde de 101 millioner kroner.

- Vi er tilfredse med resultatet efter et travlt og produktivt år, siger CEO Rasmus Lildholt Kjær.

Historisk milepæl
I løbet af 2018 fik Better Energy etableret flere stor-skala solcelleparker. Især har selskabet fået godt fat i Nordeuropa.

I Polen blev der opstillet 10 MW og i Holland 2 MW solenergi. På begge markeder har Better Energy en god pipeline på henholdsvis 30 MW sol i Polen og 12 MW i Holland.

I alt modtog Better Energy i 208 ordrer på 150 MW solenergi, der skal leveres og etableres i løbet af 2019 og 2020.

Én af de ordrer blev en historisk milepæl både for Better Energy, men også for solenergien i Danmark.

Better Energy fik opgaven at opføre Danmarks første subsidie-fri solcellepark i stor skala. Det er Bestsellers selskab Heartland, der står bag parken, der skal stå færdig i 2020.

Fremtiden
Better Energy vil fortsætte arbejdet med solcelleparker i stor skala, da det er her selskabet vurderer, at man kan gøre den største forskel.

- Vi forventer en stigning i vores aktivitetsniveau i 2019, og en omsætningsvækst  drevet af implementeringen er mere kapacitet. Vi forventer dog ikke den samme vækst i Ebitda eller resultat. Det skyldes vores konstante fokus på at reducere omkostningerne og prisen på solenergi, skriver selskabet i sin ledelsesberetning.

Better Energy A/S
mio. kr. 2018 2017
Nettoomsætning 424 342
Bruttoresultat 118,3 98,7
Ebitda 103,6 90,9
Driftsresultat 101 90
Årets resultat 65 77,5
Egenkapital 128,6 86,6
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094