23948sdkhjf

Vestjysk opbakning til havmøllepark

På et møde i Lemvig mandag mødtes energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt med repræsentanter fra de jyske kystkommuner Esbjerg, Varde, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Lemvig.

Det skriver dagbladet Holstebro-Struer.

Det gjorde han for at lodde stemningen for placeringen af Danmarks kommende havmøllepark på 800 MW ud for Thorsminde.

- Jeg fornemmede en positiv stemning fra de fremmødte, men nu skal de lige have tid til at komme hjem og diskutere sagen i de respektive byråd. Så får jeg et høringssvar 24. januar, sagde Lars Christian Lilleholt efter mødet.

Selvom stemningen var positiv, og der som udgangspunkt var bred opbakning til projektet, så var der alligevel en vis betænkelighed at spore.

Møllerne skal placeres 17-20 kilometer fra land, og det er netop på placeringen projektet møder skepsis fra en stor del af deltagerne på mødet.

Ringkøbing-Skjern Kommunes viceborgmester Søren Elbæk sagde blandt andet efter mødet, at man gerne ser møllerne så langt ud på vandet som muligt. Hellere 30 kilometer end 20 kilometer. Han tilføjede dog også, at man er positivt indstillet over for projektet. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078