23948sdkhjf

Odsherred Forsyning sender ombygning af to værker i udbud

Odsherred Forsyning har netop sendt ombygningen af fjernvarmeværkerne i Højby og Vig i udbud.

Den samlede anlægssum forventes at lande på ca. 32 mio. kr.

Det skriver Odsherred Forsyning på sin hjemmeside.

Forsyningen overtog de to naturgasfyrede kraftvarmeværker fra Seas-NVE i januar 2018, velvidende at værkerne skulle omlægges til billigere og mere miljøvenlige varmekilder end naturgas. 

- Vi glæder os meget til at få opgraderet varmeværkerne til mere klimavenlige varmekilder, og bidrage til at få nedbragt CO2 udledningen, fortæller bestyrelsesformand i Odsherred Forsyning, Vagn Ytte Larsen.

Hvilken energiform, der skal anvendes i Højby og Vig fremover vides endnu ikke helt, men det kunne være varmepumper eller solenergi, oplyser Odsherred Forsyning på sin hjemmeside.

Håber at holde varmepriserne i ro
Den 1. januar 2019 bortfaldt det grundbeløb, som kraftvarmeværkerne hidtil har modtaget som årligt tilskud fra Staten, mod at stå til rådighed og kunne levere strøm ud på el-nettet ved behov.

Det betyder at Odsherreds Forsynings tre varmeværker i Grevinge, Højby og Vig, samlet set mister næsten 8 millioner kr. i årligt tilskud.

- Ved at omlægge til billigere varmekilder, og samtidig optimere driften med hjælp fra dygtige folk hos Nykøbing Sj. Varmeværk, håber vi at kunne holde varmepriserne i ro, trods de mistede tilskud, oplyser Forsyningens direktør, Fanny Villadsen.

Virksomheder, der ønsker at blive prækvalificeret til at byde på opgaven med ombygning af varmeværkerne, har frist indtil d. 17. januar kl. 10.00 til at indsende materiale.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109