23948sdkhjf

Fjernvarmeselskab skærper bevogtningen

Odsherred Forsyning skærper nu bevogtningen af de store fjernvarmeprojekter, der er i gang rundt omkring i kommunen.

For ifølge direktør i Odsherred Forsyning Fanny Villadsen bliver materialerne stjålet, hvis ikke der bliver passet på dem.

Det skriver SN.dk.

Der er tale om dyre materialer, og i sommer blev en container med fjernvarmeunits tømt. Det lykkedes dog at få fat i nye, så tidsplanen kunne holdes.

Fanny Villadsen forklarer, at Odsherred Forsyning kæmper med at skaffe de materialer, de skal bruge, samtidig med at der er en stor efterspørgsel på fjernvarme, og at man skal passe godt på materialerne, når de kommer.

Noget vil simpelthen blive opbevaret indendørs og det, der skal være ude, bliver hegnet ind bag solide, høje hegn og sat under video-overvågning.

– I perioder vil der nok også blive sat vagter på. For hvis vores projekter bliver forsinket og mandskab og maskiner må stå stille, bliver det for alvor dyrt, siger Fanny Villadsen til SN.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081