23948sdkhjf

Nye energiprojekter på vej

Udskiftning af vejbrønde 
I 2017 og 2018 har Stevns Kommune fået gennemgået brønde og ledninger i åbent land med henblik på registrering af tilslutninger. Samtidig er der lavet en tilstandsvurdering, og det har vist sig, at en række brønde og ledninger står til udskiftning. 

Kommunen har afsat 600.000 kr. til udskiftning af de dårligste brønde og ledninger, og dette beløb beder administrationen nu kommunalbestyrelsen om at frigive. I første omgang er sagen på dagsordenen i udvalget for plan, miljø og teknik i morgen. /Stevns

Vindmøller og solceller
Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune skal på sit møde i dag træffe beslutning om miljøvurdering af projekt, kommuneplantillæg og lokalplan for vindmøller og solceller ved Marsvinslund. 

Rådgiver har på vegne af bygherre fremsendt ansøgning om igangsættelse af planarbejde og miljøvurdering af et vindmølle- og solenergiprojekt ved Marsvinslund nord for Vium. Der ansøges om tre vindmøller på op til 140 meters totalhøjde og etablering af solcelleanlæg på cirka 30 hektar markarealer i nærheden af møllerne. 

Ansøger ønsker, at der udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering for projektet, og det er teknik- og miljøafdelingens vurdering, at der også skal laves en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan./Silkeborg Kommune

Biogasanlæg
Billund Kommune har modtaget en forespørgsel om mulighed for at etablere et biogasanlæg på Grindsted Landevej 40 i Grindsted. 

En realisering af det forespurgte projekt kræver ny lokalplan, og kommunaldirektøren indstiller, at der udarbejdes lokalplan med tilhørende miljøkonsekvensrapport. 

Anlægget skal ifølge planerne bygges, så de kan håndtere en årlig biomasse på omkring 550.000 tons, der hovedsagelig skal komme fra landbrug og industrien i området. Den årlige produktion bliver på 29 mio. kbm biometan. /Billund Kommune

Læs mere om anlægget her: Nyt biogasanlæg på listen over landets største

Varmeværk 
Middelfart kommune har modtaget en ansøgning fra Gelsted Fjernvarme A.m.b.a. om garanti for låneoptagelse hos Kommune Kredit på 21,2 mio. kr. 

Låneoptagelsen skal finansiere etablering af et nyt værk, som kan understøtte forsyning til virksomheden Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S. 

Middelfart byråd besluttede forleden at imødekomme ansøgningen. /Middelfart Kommune

Renseanlæg 
Miljø- og Klimaudvalget i Odsherred Kommune skal på sit møde på tirsdag godkende, at administrationen arbejder videre med at afdække muligheden for et fælles renseanlæg i Fårevejle sammen med Holbæk Kommune, Odsherred Forsyning og FORS (forsyningsselskab i Holbæk Kommune). 

På baggrund af drøftelser om nyt renseanlæg i Holbæk Kommune, har Odsherred og Holbæk kommuner sammen med Odsherred Forsyning og FORS set på potentialer og muligheder i at lave fælles spildevandshåndtering. 

Sagen har været til politisk godkendelse i Holbæk Kommunes udvalg for klima og miljø og i kommunalbestyrelsen ved udgangen af 2018, hvor det blev besluttet at fortsætte samarbejdet om en fælles renseløsning. 

Et forprojekt skal afdække omkostninger og miljøpåvirkning ved udbygning af anlæg i Holbæk Kommune i særdeleshed og siden for udvidelsen af kapacitet på Fårevejle renseanlæg og etablering af vådområdet Dragets Enge. 

Forprojektet forventes klar til politisk behandling i medio 2019. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084