Det danske elnet står over for en enorm opgave og omvæltning, når de næste skridt i den grønne omstilling af Danmark skal tages.

De kommende år byder nemlig på nye forbrugs- og produktionsmønstre i elsystemet med mange flere elbiler, varmepumper, vindmøller og solceller end i dag. Det er derfor nødvendigt at komme med nye svar både i branchen og hos myndighederne, hvis udgifterne til elnettet ikke skal blive for store for forbrugerne.

Det konkluderer Dansk Energi i outlook’et ’Elnet til fremtiden’. 

Den gode nyhed er, at det danske elnet, der i dag i forvejen præsterer i verdensklasse og leverer strøm i 99,99 procent af tiden til en billig penge, godt kan håndtere de nye udfordringer, hvis vi bruger værktøjskassen klogt og handler i tide.

- Elnetselskaberne gearer naturligvis nettene til et større og mere varierende forbrug, når de løbende skifter udtjente komponenter ud fra 1960’erne, 70’erne og 80’erne i de kommende år og årtier. Samtidig skal de bruge alle de nye muligheder for præcise målinger – blandt andet de nye timedata – til at udnytte det eksisterende og nye net optimalt. Sidst, men ikke mindst, skal vi have aktiveret fleksibilitet gennem en ny tarifmodel, der belønner fleksible forbrugere og have skabt et nyt marked for geografisk afgrænsede fleksibilitetsydelser, siger viceadm. direktør i Dansk Energi Anders Stouge.

- Vi er nødt til at have både virksomheder og private forbrugere til at spille aktivt med, så de der kan, flytter noget af deres elforbrug til tidspunkter, hvor der er ledig kapacitet i elnettet – og skruer tilsvarende ned på andre tidspunkter. Alternativt skal vi ud og grave funktionsdygtigt elnet op før tid for at opgradere det. Det er dyrt, så de situationer vil vi gerne begrænse, om end de nok ikke helt kan undgås, tilføjer han.

Ny betalingsmodel
Dansk Energi peger på 10 nødvendige tiltag, som netselskaberne sammen med myndigheder, markedsaktører og Energinet allerede har igangsat eller ønsker igangsat for at håndtere fremtidens øgede krav til elnettet.

Ét af dem er et klart mål om differentierede nettariffer i forbindelse med, at flexafregning bliver indført. Det betyder, at det bliver billigere at bruge elnettet, når der er rigeligt med plads, og dyrere i den såkaldte kogespids mellem kl. 17 og 20 i vinterhalvåret.

Læs mere om de ti nødvendige tiltag nederst i artiklen

Syv nødvendige håndsrækninger
Outlook’et peger også på 7 nødvendige håndsrækninger fra myndighederne, hvis fremtidens elnet skal kunne levere varen, uden at det bliver for dyrt for kunderne:

• En struktureret proces om langsigtede analyseforudsætninger, som kan indgå i sektorens investeringsplaner og danne grundlag for udvikling af regulering.
• Fremadskuende økonomisk regulering senest fra 2023, der understøtter fremtidige krav til elnettet.
• Moderne benchmarking baseret på centrale performancemål, som inkluderer hensyn til grøn omstilling, strukturudvikling, rammevilkår og kundebehov.
• Moderniserede rammer for tarifering, så netselskaberne kan udvikle en fremtidssikret, omkostningsægte tarifering, der understøtter grøn omstilling og fleksibilitet.
• Præciserede rammer for, at netselskaberne kan stille måledata hurtigt til rådighed for kunder og markedsaktører i takt med, at rådata bliver opsamlet fra de fjernaflæste målere.
• Fastsættelse af rammevilkår for batterier og lokale energifællesskabers samspil med elnettet.
• Et solidt fundament for fremtidig drift og udvikling af elnettet, herunder rammer for fremtidige bevillinger og måleansvar.

Kilde: Kilde: Dansk Energi