23948sdkhjf

Brintbranchen: Vigtigt rygstød til grøn transport i Danmark

- Det er et kæmpe skridt fremad – både for branchen og for omlægningen af den grønne transport – og det kan potentielt være med til at bringe Danmark i den globale superliga når det gælder fossilfri transport og udnyttelse af vindenergi, siger Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen om, at EU-programmet Connecting Europe Facility program (CEF) har udvalgt det danske projekt H2BusEurope med dansk deltagelse til støtte.

Det er blandt andet virksomheden NEL Hydrogen fra Herning, der står bag projektet.

Tejs Laustsen Jensen glæder sig over nyheden, som han betegner som et gennembrud for den grønne transport.

- Transportsektoren har været den grønne omstillings evige smertensbarn, men med potentielt 200 busser på danske veje, et dette et meget vigtigt skridt i den rigtige retning. Vi ved samtidig at busser typisk kører i bymiljøer, hvor der også kan være udfordringer med luftkvaliteten, og også her vil der ske en betydelig forbedring med et stort antal brintbusser på vejene, da brintbusser ikke udleder andet end vand, siger Tejs Laustsen Jensen.

Brintdirektøren påpeger desuden, at de mange busser kan have andre positive følgevirkninger for den grønne omstilling.

- Brintbusser skal i sagens natur bruge brint, og ved at producere den på baggrund af vindmøllestrøm kan man bidrage til at balancere elsystemet og samtidig bringe grøn strøm ind i transportsektoren. Det er et af de områder som bør adresseres i regeringens klimaplan, for selvom det projekt som NEL m.fl. har fået EU opbakningen til i dag er stort, så er det i sagens natur langt fra nok. Der er brug for en samlet plan for at omstille alle dele af transporten og ikke mindst se den i sammenhæng med udbygningen med vindmøller m.m. Det bør være centralt i klimaplanen, siger Tejs Laustsen Jensen, der afslutningsvis glæder sig over at der i tillæg til den grønne transport, også er danske arbejdspladser i projektet.

Projektets formål er at få 600 brintbusser på gaden i udvalgte dele af Europa, herfra altså de ca. 200 i Danmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094