23948sdkhjf

Der er stille på Amager Bakke

En designfejl har siden fredag drillet lidt på Københavns nye affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlægget Amager Bakke producerer i øjeblikket hverken varme eller el.

En fejl har siden fredag drillet lidt.

- Vi kører prøvedrift, som man gør inden man overtager anlægget, og der har vi opdaget nogle fejl i nogle rørbøjninger. Det giver nogle problemer, og derfor er der midlertidigt slukket for anlægget, fortæller direktør for ARC Amager Ressource Center Jacob Hartvig Simonsen til Energy Supply.

Uden miljøoverskridelser
Der har været kørt prøvedrift længe, og det er foregået upåklageligt – lige indtil nu,

- Det har kørt en hel måned uden miljøoverskridelser. Det tror jeg aldrig er sket før i forbindelse med prøvedrift, fortæller Jacob Hartvig Simonsen.

- At der er kørt fuldstændig uden miljøoverskridelser betyder, at værket på alle tider af døgnet i en fuld kalendermåned har holdt sig under (og i vores tilfælde langt under) hvad vi må udlede af miljøfremmede stoffer. Vi har konsekvent renset for omkring 99 pct, hvilket er ret flot, oplyser ARC til Energy Supply.

NoX holder stadig
Det er ikke første gang, at Amager Bakke viser gode takter og lever op til Jacob Hartvig Simonsens betegnelse Verdens bedste affaldsforbrændingsanlæg.

Allerede efter et halvt års drift kunne ARC se tydelig forskel på det gamle forbrændingsanlæg og Amager Bakke.

Målinger viste nemlig, at Amager Bakke kontinuerligt sparer miljøet for, hvad der svarer til 50.000 bilers NOx-udledning, når der sammenlignes med udledningen fra det gamle forbrændingsanlæg. 

Det er katalysatoren, hvor der blandes ammoniakvand i den NOx-holdige røggas, der er årsag til, at der udledes så lidt som en tiendedel NOx sammenlignet med det gamle anlæg.

Og selvom de målinger blev foretaget tilbage i april måned - så holder det stadig stik, oplyser ARC i en mail.

De fine målinger ændrer dog ikke på, at anlægget ligger stille hen. Hvornår det kommer i drift igen, er det ikke lykkedes Energy Supply at finde ud af.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079