23948sdkhjf

Den grønne varme fra Facebook følger planen

I dag er der rejsegilde på Tietgenbyens Varmecentral

- Byggeriet af Tietgenbyens Varmecentral går lige efter planen.

Sådan lyder det glade budskab her fem måneder efter, at første spadestik blev taget. Det skriver Fjernvarme Fyn på sin hjemmeside.

Det bliver fejret med rejsegilde fredag den 7. september for indbudte samarbejdspartnere og leverandører.

Som planlagt kan cirka 6.900 odenseanske husstande derfor glæde sig til at modtage grøn varme fra anlægget ved starten af 2020.

Teknikken flytter ind
Varmecentralen har til opgave at forvandle overskudsvarme fra Facebooks datacenter i Odense til fynsk fjernvarme.

Det planmæssige byggeri betyder, at procesudstyret kan blive monteret allerede fra oktober 2018. Først på listen er den kraftige 60-10 KV transformator samt rør og ventiler. Herefter følger varmepumper og elinstallationer.

Blandt hjørnestenene er også ni store varmepumper, som bygges af Johnson Controls i Højbjerg. Den første pumpe har allerede set dagens lys og er i skrivende stund ved at blive testet grundigt på fabrikken. Inden udgangen af tredje kvartal 2019 forventes alle ni varmepumper at være installeret.

Så bliver der fyldt vand på anlægget forud for en grundig indkøring og afprøvning resten af året.

Og endelig bliver den røde snor klippet og anlægget sat i kommerciel drift omkring årsskiftet 2019/20.

Fakta

Aftalen med Facebook blev underskrevet allerede i sommeren 2017.

Første spadestik blev taget i april 2018.

Fjernvarme Fyn er bygherre, Per Aarsleff er entreprenør på bygningerne, Rambøll er tilknyttet som rådgiver, og arkitekt er Archidea.

Anlægget sættes i drift i 2019/2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094