23948sdkhjf

Hvem er lykkelig uden lys?

Solar og Ingeniører uden grænser har endnu engang været på besøg i en SOS Børneby for at sætte solceller og lys op, så børnebyen kan blive selvforsynende.

Sidste gang gik turen til Zanzibar. Denne gang gik turen til Hawassa i Etiopien.

Her har Solar opstillet et solcelleanlæg bestående af 40 styk 280 watt monokrystalinske solcellepaneler fra Hyundai, mens lamperne til husene er leveret af Solar Plus.

I Zanzibar skulle solcelleanlægget levere strøm til de 90 indbyggere i børnebyen. I Hawassa skal solcelleanlægget levere strøm til 150 indbyggere og lys og lamper til 16 huse.

Det holdt hårdt
Solar og Ingeniører uden grænser var i Hawassa i 14 dage og kunne hen mod slutningen af besøget indvie solcelleanlægget, selvom det havde holdt hårdt.

Solution and training specialist hos Solar Jacob Mortensen fortæller, at man allerede ved ankomsten til Hawassa stødte på problemer. Et af solcellebatterierne var nemlig defekt.

- Der blev jeg allerede en lille smule nervøs, for hvor skulle vi finde et tilsvarende batteri i Afrika? spørger han.

Han bestemte sig i stedet for at lime batteriet. I den nærliggende by fandt han noget hurtighærdende epoxylim, som han over flere dage limede siderne med.

- Anlægget kan ikke fungere uden 24 batterier, så vi skulle have det sidste batteri til at virke, slår Jacob Mortensen fast.

Med på indkøbslisten var også syre – men ikke en syreblanding til batterier, som vi kender fra Danmark. I stedet var det 99,9 pct. svovlsyre, der måtte eksperimenteres med.

- Det endte med, at vi fik batteriet lavet, og det præsterer lige så godt som alle de andre. Der må jeg sige, at jeg blev lettet – og ikke mindst stolt, fortæller Jacob Mortensen.

En stige af stole og fem mand til en lampe
Når det kommer til udstyr og værktøj, så var det heller ikke helt, som vi kender det i Danmark, erkender Jacob Mortensen.

Manden, som skulle svejse solcellestativerne, kom rullende med et gammelt svejseapperat, og en svejseskærm ejede han ikke.

- Elektriker-eleverne havde aldrig sat en bevægelsescensor op. Der stod ti mand på få kvadratmeter og arbejdede. Og da de så endelig fik den første til at virke, så hoppede de simpelthen af glæde, sprang op og ned, løb ind og ud ad døren og gav mig de største knus og klem, fortæller Jacob Mortensen.

Men også kommunikationen var en udfordring. Mange forstod slet ikke engelsk, og selv dem der gjorde, forstod så bare ikke, hvad Jacob Mortensen forklarede dem.

- Du kan sige noget til dem, og de svarer altid ja – for sådan er de. Jeg forklarede det og viste det, og da jeg så kom tilbage, havde de samlet det hele modsat.

Så måtte han sætte eleverne i en rundkreds på jorden, tegne i sandet med en pind og forklare det hele én gang til.

- Det gav respekt, at jeg kunne vise dem, at jeg også kan lave det. Det var vigtigt, at de ikke bare tænkte, at jeg er en dum, hvid mand med en mærkelig hat, siger han.

Ingen kontakter og PH-lamper
Solar og Ingeniører uden grænser ikke er helt færdige i Hawassa endnu. Næste skridt er nemlig at uddanne unge på en teknisk skole i Hawassa. 

Men solcelleanlægget er altså indviet. En begivenhed, der blev overværet af hele landsbyen. Jacob Mortensen er overrasket over, hvordan befolkningen har vænnet sig til at leve uden lys, og hvor meget det egentligt betyder for dem.

- For os er det en selvfølge med lys og dæmpning, kontakter og PH-lamper. Men de her mennesker har ikke haft lys i 10 år. Det er bare så anderledes, siger han.

Behovet for lys blev i særdeleshed bekræftet af en mor i børnebyen, der under indvielsen af anlægget rejste sig op for at takke alle. 

For som hun sagde: - Hvem er lykkelig uden lys?

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081