23948sdkhjf

Bagsiden af medaljen

Efter halmmangel: Landets varmeværker opfordres til ikke kun at satse på ét brændsel

Hvor varmeværkerne, på grund af de helt utroligt mange solskinstimer denne sommer, kan registrere en massiv produktion på solvarmeanlæggene, så er der også en bagside af medaljen.

Magasinet Forsyning
Artiklen er en del af magasinet Forsyning. 

Læs også:
Nu brænder vi sommeren af
Intet lager - og hvad så?

Landets landmænd kæmper nemlig med at bjærge nok halm til at kunne sikre deres dyrehold rigeligt med foder .

De landmænd, der også har en aftale om levering af halm til landets 70 halmværker, er derfor ilde stedt.

I et brev dateret 3. juli skriver Danske Halmleverandører til de af landets varmeværker, der benytter sig af halm, at det tørre vækstår giver udfordringer, og at det kan blive svært at leve op til leveringskontrakter til blandt andet husdyrproducenter og energi.

Et brev, der har vakt bekymring hos indehaverne af de halmfyrede anlæg.

- Det, der har udløst bekymringerne er, at halmleverandørerne kun kan levere halvdelen af den halm, der er kontrakt på, fortæller vicedirektør i Dansk Fjernvarme Kim Behnke.

Gode råd
Manglen på halm mærkes nok ikke så meget hos varmeværkerne lige nu – når solen skinner og termometeret nærmer sig de 30 grader. Men når der blæser koldere vinde ind over Danmark, så stiger behovet for opvarmning og dermed for halm. Derfor opfordrer Kim Behnke også til rettidig omhu.

- Vi opfordrer værkerne til at få aftaler om andre brændsler på plads her og nu. Værkerne skal ikke vente på, at det bliver koldt og vinter. Jo tættere vi kommer på kulden, jo dyrere bliver det, siger han.

Kim Behnke vurderer, at indkøb af et dyrere brændsel i sidste ende kan betyde, at værkerne bliver nødt til at lægge 10-12 procent oven i den varmeregning, der sendes til forbrugerne.

Byg ikke om
I Vraa i det nordjyske har biogasanlægget GrønGas Vraa ombygget sin to år gamle halmkedel til også at kunne håndtere resterne fra oliven, tørret og presset til piller. Det kunne også være en løsning, men ikke en Kim Behnke bakker op om.

- Man skal ikke bygge kedlen om på grund af en enkelt sæson. De investeringer, der er i de kedler er for store til, at man skal begynde på det, siger han.

Det er nemlig ikke første gang, der er mangel på halm i Danmark.

- Den her gang er det tørke, men for år tilbage lå halmen ude på markerne og rådnede. Der kom der også brev fra halmleverandørerne. Den slags udsving vil komme, siger han.

Halm kan ikke stå alene
Uagtet om manglen på halm skyldes tørke eller for megen regn, så står værkerne altså i den situation, at der langt fra er halm nok til at dække halmbehovet i den kommende fyringssæson.

Derfor er det også vigtigt, at de værker, der bruger halm, også har adgang til mindst én anden energikilde.

- Når man ombygger fra gas, kul og olie, brændsler der er nemme at lagre, til vedvarende energi, så skal man være opmærksom på, at man fjerner det lager, man havde adgang til, siger Kim Behnke og fortsætter:

- Halm kan ikke stå alene. Derfor skal man ved brug af vedvarende energi have flere håndtag at skrue på. Man skal have adgang til flere forskellige forsyningsveje og ikke være afhængig af ét brændsel, siger Kim Behnke.

Selvom halmen både er et godt, lokalt og billigt brændsel, så kommer der ikke en stigning af anvendelsen af halm i energisektoren, vurderer Kim Behnke.

- Halmen repræsenterer cirka 10 procent af fjernvarmeleveringen i Danmark og det bliver nok ved det. Der skal jo også være halm til dem, der bruger det til dyrehold, understreger Kim Behnke.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093