Meget taler for, at Bornholms Forsyning snart sidder på samtlige fjernvarmeværker på Bornholm med undtagelse af Rønne.
Bornholms Forsyning forhandler nu om at overtage det Nexø Halmvarmeværk fra ejeren Difko. Begge parter er interesserede i handlen, og i Nexø håber man på, at der vil sikres udvikling ved værket:
- Det er jo klart. at afstanden fra forbruger til driftspersonale bliver længere, men vi håber, at nogle af de ting, vi har gennemført, kan fortsætte i et fornuftigt leje, siger Michael Hansen, og nævner blandt andet en god serviceordning, siger formanden for Fjernvarmeforbrugerforeningen Nexø, Michael Hansen, til DR Bornholm.
Varmepriserne i Nexø, som i dag er de højeste på Bornholm, kan meget vel falde, hvis Bornholms Forsyning har held med at overtage Nexø Halmvarmeværk.
Går handlen igennem venter Bornholms Forsyning af kunne spare på driftsomkostningerne i Nexø Halmværk til fordel for forbrugerne.