23948sdkhjf

Gassens globale rolle set med danske øjne

Når verdens største gasbegivenhed, World Gas Conference 2018 (WGC), i disse dage løber af stablen i Washington DC under temaet ’Fueling the Future,’ er det ikke tilfældigt, at 12.000 deltagere og talere fra 100 forskellige lande lægger vejen forbi. Det er et udtryk for, at der på globalt plan både er behov for og interesse for gas.

Sammen med en dansk delegation har jeg selv fået mulighed for at deltage i denne relevante branchebegivenhed, der finder sted hvert tredje år. Flere af mine medrejsende kollegaer fra den danske gasbranche skal holde indlæg om deres fagområder ved konferencen. Ét indlæg handler fx om, hvordan naturgas kan være konkurrencedygtig i et samfund med fokus på grøn energi, mens et andet handler om gashybrider, og hvorfor de er så populære. Ved gashybrid er der kort fortalt tale om et system, der kombinerer gasnettet og elnettet, så grøn strøm fra fx vindmøller bliver udnyttet bedst muligt.

Et tredje indlæg handler om injektion af biometan, syngas og brint i gastransmissionsnettet. Indlægget bliver holdt sammen med en fransk kollega og er et godt eksempel på, hvordan der i Europa er fokus på at benytte vores velfungerende gasinfrastruktur til at fordele og lagre grøn energi.  Når en stadigt stigende del af vores energiforbrug skal dækkes af sol og vind, har vi brug for fleksibilitet og et sted at lagre energien, så den er til rådighed, når vi har brug for den.  Gasnettet har alt det, der skal til for at udfylde den rolle. Kapaciteten er stor, og landeforbindelserne veludbyggede. Med stadigt stigende mængder biometan og på længere sigt også metaniseret brint (fra vind) kan gasnettet binde energisystemerne sammen på tværs.

USA, der er værtsland ved WGC 2018, hører til blandt verdens største gasforbrugere og gasproducenter. Og dér, ligesom i en række andre lande, er der fokus på at skifte kul ud med naturgas, hvilket i sig selv giver meget store klimafordele. Skiftet til naturgas betyder, at CO2-udledningen reduceres markant. På den baggrund bliver luftkvaliteten i mange af verdens millionbyer også forbedret. I sidste ende kan det være med til at øge sundheden og dermed livskvaliteten for indbyggerne.

I Europa har grøn omstilling endelig fundet vej til den politiske dagsorden. Både EU-Kommissionen og de enkelte lande har fået øje på, at naturgas sammen med vedvarende energikilder skal udgøre fundamentet i Europas energisystem. Vi har derfor brug for mange og forskelligartede energikilder for at kunne forsyne Europa og leve op til den juridisk bindende Parisaftale, der forpligter de underskrivende lande til bl.a. at reducere udledningen af drivhusgasser.

Herhjemme både taler vi om og benytter helt naturligt grøn biometan i det danske gasnet. Danske biogasanlæg vokser både i antal og størrelse og bliver hele tiden bedre til at udnytte energien i landbrugets restprodukter.  Senest kan E.ONs anlæg i Sønderjylland fremvise en rekordhøj produktion. På en enkelt dag producerede det Vojens-baserede anlæg mere end 60.000 m3 biogas. Og i maj producerede anlægget 1,7 mio. m3 opgraderet biogas.

Det omfattende program for WGC 2018 er desværre ikke domineret af biogassens formåen og potentiale. I Danmark arbejder vi i gasbranchen hen mod et gasnet med 100 pct. grøn gas i 2035.  Måske kan det blive den officielle danske ambition og måske også én,som kan være med til at vise vejen for Europa og siden resten af verdens gasforbrugende nationer. Jeg håber, at biogas og biometan kommer til at fylde mere på programmet ved World Gas Conference 2021.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.157