Regeringen skrottede sprøjteforbud ved drikkevandsboringer
Under forhandlingerne om en ny pesticidstrategi sidste år havde regeringen og en række partier i Folketinget planer om at indføre et totalforbud mod at bruge sprøjtemidler i særligt sårbare områder ved drikkevandsboringer.
Men lige før den endelige aftale kom på plads, droppede daværende miljøminister Esben Lunde Larsen sprøjteforbuddet, så blandt andet landmænd fortsat kan sprøjte med pesticider tæt på drikkevandsboringer.
Esben Lunde Larsens egne embedsmænd i Miljøstyrelsen havde ellers i flere notater fremhævet netop et sprøjteforbud rundt om landets knap 7.000 drikkevandsboringer som den bedste sikring af grundvandet mod sprøjtemidler.
Det oplyser Radio24syv, som er kommet i besiddelse af et aftaleudkast fra sidste års forhandlinger om pesticidstrategien, og som har fået aktindsigt i notater ved Miljø- og Fødevareministeriet samt Miljøstyrelsen.
Ifølge professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra Institut for vand og miljø på Danmarks Tekniske Universitet ville et sprøjteforbud have været den bedste fremtidssikring af grundvandet.
- Den eneste måde, hvis man virkelig vil beskytte grundvandet, må simpelthen være, at man ikke bruger pesticider der, hvor grundvandet bliver dannet - det grundvand, vi bruger til at lave drikkevand af, siger han til Radio24syv og forklarer, at det skrottede forbud øger risikoen for, at man i fremtiden vil finde flere pesticider i drikkevandet.
På det seneste har forskere slået alarm og advaret om, at sprøjtegifte truer det danske drikkevand. Drikkevandsboringer er blevet lukket i hele landet efter fund af pesticidrester fra sprøjtemidler. Så sent som i maj blev to vandværker og en række vandboringer i Hvidovre og Dragør lukket, fordi man opdagede rester af sprøjtegift i vandet.
Regeringen landede med opbakning fra DF, S, SF og R den nye pesticidstrategi for 2017-2021 den 21. april sidste år.
Blot en måned før aftalen kom på plads, havde der været planer om at indføre totalforbuddet mod at bruge sprøjtemidler i særligt sårbare områder ved drikkevandsboringer - kaldet boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) – som strækker sig i en radius på op til 300 meter rundt om boringerne.
I slutnigen af marts oversendte Miljøministeriet et aftaleudkast til Folketingets partier, hvor sprøjteforbuddet fortsat var en del af aftalen:
- Der indføres som en forstærket beskyttelse af grundvandet, et forbud mod anvendelse af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), står der på den første side i aftaleudkastet, som Radio24syv er i besiddelse af.
På det tidspunkt havde Esben Lunde Larsen siden januar fået udarbejdet flere notater om sprøjteforbuddet, og planen om et forbud var så langt, at han i slutningen af marts skulle godkende et længere notat, der skulle bruges i den videre proces med regeringens økonomiudvalg.
Samtidig fremhævede regeringens embedsværk i Miljøstyrelsen, at et sprøjteforbud ved vandboringer ville give “den højst mulige beskyttelse af grundvandet mod sprøjtemidler”, står der i et internt notat fra Miljøstyrelsen. I notatet fremgår det også, at områderne omkring vandboringerne er særligt sårbare, da forurening af grundvandet "relativt hurtigt og i høje koncentrationer kan ramme en vandforsyning".
Men da den endelige aftale kom på plads den 21. april, var sprøjteforbuddet pillet ud af aftalen. Det fremgår af den endelige pesticidstrategi.
Sprøjteforbuddet blev erstattet med erklæringer om, at man vil øge fokus på området og lade det være op til de enkelte kommuner - som det også var tilfældet før aftalen - at indføre et eventuelt sprøjteforbud eller andre foranstaltninger ved vandboringerne.
Hos foreningen for danske vandværker, Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva), ærgrer man sig over, at forbuddet blev droppet.
- Det er tåbeligt, at man ikke har sikret de her forholdsvis små områder. Det ville kunne give en væsentlig øget beskyttelse af vores drikkevand, siger miljøkonsulent Claus Vangsgaard fra Danva.
I alt skulle sprøjteforbuddet have dækket et areal på 19.000 hektar jord, heraf 9.000 hektar landbrugsjord, hvilket svarer til 0,4 procent af den dyrkede jord i Danmark.
Geolog og seniorrådgiver ved Danmarks Naturfredningsforening, Walter Brüsch, mener, at sprøjteforbuddet i de boringsnære områder burde være blevet indført.
- Det siger jo næsten sig selv, at det er en rigtig dårlig idé at sprøjte rundt om sådan en boring. Man løber en stor risiko for, at det kommer ned til grundvandet og ned til vores drikkevand og dermed ud til forbrugerne, siger Walter Brüsch, som har arbejdet med grundvand og forekomst af pesticider i over 30 år.
Ifølge professor Hans Jørgen-Albrechtsen fra DTU er der “helt klart” risiko for, at man i fremtiden vil finde flere pesticider i drikkevandet, hvis man ikke indfører et sprøjteforbud ved vandboringerne. Han påpeger, at den seneste tids fund af rester fra pesticider i vandet viser, at myndighedernes regulering og godkendelser af pesticider ikke har været tilstrækkelig gennem årene.
- Problemet med alle de pesticider, man finder i dag, er, at de blev jo godkendt på et tidspunkt på det bedst mulige videnskabelige grundlag og med henblik på, at de ikke ville komme ned i grundvandet. Og det har de jo så bare gjort alligevel. Så hvis man ikke laver et total sprøjteforbud, er der ikke nogen garanti for, at man ikke om 10 eller 30 år kan konstatere, at der altså var noget, man havde overset, siger han.
Hos Dansk Folkeparti forklarer fødevarer- og landbrugsordfører Lise Bech, der deltog i forhandlingerne sidste år, at partiet var imod et forbud og derfor kæmpede for, at det skulle pilles ud af aftalen.
- Jeg synes, vi skal passe på, at vi ikke bliver bange for vores egen skygge. Hvis vi har pesticider, der er farlige for os, skal de være forbudte. Det vil sige, at de pesticider, der er i dag, de er ikke farlige, siger Lise Bech, som mener, at et forbud ville være et gå for vidt.
Hun slår samtidig fast, at hendes modstand mod et forbud handler om, at hun gerne vil give landbruget ordentlige vilkår.
- Ja, så vi får nogle ordentlige fødevarer, der kan få lov til at gro.
Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen ønsker ikke at stille op til interview om sagen. Venstres miljøordfører Erling Bonnesen vil ikke svare på, om det også var Venstres ønske at tage sprøjteforbuddet ud af aftalen.
- Vi har sikret, at vi også fremadrettet passer rigtig godt på vores grundvand og drikkevand. Det har vi lavet en god aftale for. Jeg er glad og tilfreds med slutresultatet, siger Erling Bonnesen.
I oppositionen er både De Radikale, SF og Socialdemokratiet for et forbud, selv om partierne var med i den politiske aftale med regeringen og DF.
Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen lægger ikke skjul på, at han ærgrer sig over, at forbuddet ikke blev en del af aftalen.
- Det er jeg stærkt utilfreds med, også fordi vi siden har haft en række sager med sprøjtegifte i grundvandet, så jeg mener i højeste grad, at der er behov for en opstramning, siger han.
