23948sdkhjf

Syv energibyer skruer op for den grønne omstilling

Energibyen Frederikshavn har til Folkemødet allieret sig med seks andre energibyer

Syv danske energibyer er i Allinge for at få opmærksomhed om samarbejdet om at skrue op for den grønne omstilling.

Byerne vil gøre sig selv og Danmark fri af fossile brændsler hurtigst muligt og vil dele viden om energieffektive løsninger, borgerinvolvering og planprocesser med høj effekt.

Det skriver Frederikhavn Kommune i en pressemeddelelse.

De syv energibyer - kommuner om man vil - er ud over Frederikshavn, Horsens, Høje Taastrup, Middelfart, Ringkøbing-Skjern, Skive og Sønderborg

Energibyerne laver det fælles fremstød på Folkemødet på Bornholm for at invitere til debat om blandt andet energiafgifter, bedre udnyttelse af vindmøllestrøm, unges interesse for klimaspørgsmål og landsbyernes muligheder i den grønne omstilling.

Får nye kontakter
Projektchef Poul Rask Nielsen fra Energibyen Frederikshavn holder oplæg i det fælles telt.

- Vi benytter Folkemødet til at gøre opmærksom på vores fælles dagsorden, også politisk. Og så vil vi gerne blive klogere og have nye kontakter. Vi regner med, at der dukker spændende og nysgerrige mennesker op, som kan give os ny inspiration, fremhæver Poul Rask Nielsen.

På Folkemødet fortæller Høje - Taastrup Kommune, DTU og Realdania om et fælles projekt om indeklima på skolerne. Her går forskning, kommunal drift og formidling hånd i hånd for at sikre bedre læring. Generelt samarbejder de nævnte energibyer om erfaringsudveksling, faglig sparring og politisk påvirkning af nødvendige tiltag.

Flere byer med
Også i Middelfart Kommune er samarbejde vejen til den grønne vækst, som er byrådets vision. Det gælder for eksempel et projekt med energistyring i private hjem, hvor kommunen arbejdede sammen med en række landsdækkende og lokale aktører om at analysere data om varmeforbruget i 200 boliger.

- Vi fandt frem til, at intelligent energistyring kan give store besparelser uden at boligejeren rører en finger. Smart data kan bruges langt mere effektivt end i dag, og det kan vi ikke løfte alene. Vi skal have andre byer, førende danske virksomheder og offentlige myndigheder med, forklarer kommunens tekniske direktør Thorbjørn Sørensen.

Artiklen er en del af temaet Folkemødet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125