23948sdkhjf

EVergreen ladestander populær på Færøerne

Interessen for ladestanderen EVergreen, som Vikingegaarden står bag, var stor ved et netop afholdt elbilseminar på Færøerne.
Vikingegaarden modtog i sommer knapt 12 mio. kr. i støtte fra EUDP til at udvikle intelligente ladestandere til elkøretøjer, og resultaterne af udviklingsarbejdet begynder at tage form.

Den allerførste, enkle version af ladestanderen EVergreen står klar og er netop blevet fremvist ved et elbilseminar på Færøerne.

Seminaret var arrangeret af det færøske energiselskab SEV, som er meget interesseret i løsningen. Gæsterne kom fra Grønland, Island, Kystnorge og naturligvis Færøerne, som er de lande, der danner det Nordiske Atlantsamarbejde.

Muligt at programmere hvornår bilen skal lades op
På seminarets første dag holdt salgsdirektør fra Vikingegaarden, Jan Agnoletti Pedersen, et indlæg for de 120 gæster om principperne i den intelligente ladning og om, hvad der skal til for at gøre elbilen mest miljøvenlig.

Der var bred enighed om vigtigheden af, at elbiler ses som en del af fremtidens intelligente elnet – herunder at elbilerne automatisk bliver ladet op, når der er mindst efterspørgsel på strøm. Demonstrationsmodellen indeholdt således kun et udsnit af de features, som vil findes i den færdige model, men kunne blandt andet vise, hvordan ladestanderens start- og stoptidspunkt kan programmeres via en hjemmesiden.

Forventningen er, at EVergreen til sommer har en udvidet prototype klar, hvor der blandt andet vil demonstrere forskudt ladning i forhold til strømmens pris og miljøbelastning, oplyser Lone Maj Bentsen, projektleder for EVergreen ladestander til Energy Supply.

Salgbar model sidst i 2012
Udviklingen af EVergreen ladestanderen er et 2-årigt projekt, som ender ud med et salgsklart produkt i slutningen af 2012. Projektet har en budgetramme på knap 20 mio. kr. og har modtaget 11,6 mio. kr. i støtte fra Energistyrelsens EUDP-program .

Ladestanderen vil kunne udnytte en række parametre, så man kan tanke op, når strømmen er billig og kommer fra vindmøller eller anden vedvarende energikilde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11