23948sdkhjf

Affald før biomasse i den grønne omstilling

Energiforliget skal sikre affaldsenergiens førsteprioritet i varmeforsyningen, før vi går på yderligere skovhugst i Sverige, Rusland og Baltikum efter mere biomasse.

På landets genbrugspladser er der stille og roligt ved at ske et generationsskifte

- 'Småt brændbart' er på vej på pension.

Til juni sker det for containerne på de 14 genbrugspladser, som Danmarks tredjestørste affaldsselskab Argo driver.

Vi mener det nemlig i alvorligt i kommunerne og affaldsselskaberne, når vi bliver ved med at arbejde for mere genbrug og genanvendelse.

Dog vil der i mange år fremover stadig være en rest, der ikke kan genanvendes.

Bleer, beskidte paptallerkener fra fødselsdagsfesten og emballager, hvor flere materialer er smeltet sammen – og umulige at skille ad igen.

Den dag, hvor alt affald kan genanvendes, skal vi ikke længere have affaldsenergianlæg. Indtil vi i fremtiden når dette punkt, skal vi forholde os til, hvilken rolle, affaldsenergi skal spille i vores energisystem – særligt når man husker, at 25 procent af fjernvarmen kommer fra energiudnyttelsen af restaffald.

Gammelt affald eller nye træer?
Netop nu begynder politikerne på Christiansborg at forhandle om det kommende energiforlig. Regeringen har lagt sit udspil på forhandlingsbordet, og det indeholder omfattende ændringer i varmesektoren, hvor hovedlinjen er mindre planlægning og mere marked. Dansk Affaldsforening mener, at denne linje rejser mange svære spørgsmål om affaldets rolle i fremtidens energisystem.

Alternativet til at producere varme og el på vores ubrugelige skrald er nemlig, at vi betaler andre lande for at behandle det. Samtidig vil vi miste en energiressource, som skal erstattes af noget andet.

Holdningen hos os er klar.

Vi skal først energiudnytte det skrammel, vi vil have i mange år fremover og som ikke kan genanvendes, før vi går på yderligere skovhugst i Sverige og Østeuropa.

Affaldsenergi først - biomasse derefter - sund fornuft.

For lille affaldsenergikapacitet efter 2025
Der bliver i disse år etableret stor energikapacitet på biomasse i Danmark. Disse kraftvarmeværker vil stå her i 30 år. Altså skal vi betale for import af biomasse i 30 år. I den periode vil diskussionen om, hvorvidt biomassen er CO2-neutral og bæredygtig næppe forstumme.

Samtidig viser Energistyrelsens opgørelse af kapacitet til affaldsenergi, at vi efter 2025 vil mangle kapacitet til at udnytte de mængder af restaffald, danske husholdninger og virksomheder producerer og gerne vil af med.

Hvordan vi producerer og bruger vores energi i Danmark, er vi vid udstrækning et politisk spørgsmål. Om afgifter, om samfundsøkonomi, om miljø og klima.

Skal vi ikke bruge det restaffald, vi alligevel har, før vi går ud i skoven for at købe ny biomasse, vi kan brænde?

Det spørgsmål bør være centralt for de politikere, der under energiforhandlingerne skal sætte stregerne for de næste mange års energi-, miljø- og klimapolitik.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094