23948sdkhjf

Endnu en direktør forlader Ewii

Der skæres ind til benet.

For ikke længe siden meldte Ewii ud, at direktør for datterselskaberne Ewii Mobility og Ewii Telecare Bettina Eriksen fratrådte sin stilling.

- Der er behov for en strategisk justering, og med de udfordringer vi står med i Ewii, har jeg behov for at komme tættere på forretningen i nogle af vores selskaber - blandt andet for at finde ud af hvilket ejerskab der vil være bedst for udviklingen af forretningen, sagde administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn i den forbindelse.

Nu har han haft strategi-hatten på igen.

Denne gang har fokus været på Ewii Energi og Ewii Production, hvor direktør Chris Dahlerup netop har fratrådt stillingen.

- Vores strategiarbejde er nu så fremskredet, at det er blevet klart, at vi har behov for en anden profil i spidsen for vores forretninger inden for Energi og Production, siger Lars Bonderup Bjørn om udskiftningen på direktørposten.

Chris Dahlerups ansvarsområder bliver midlertidigt overtaget af interne kræfter, indtil der ligger en ny strategi klar for Ewii Koncernen

Lars Bonderup Bjørn indtræder selv som direktør i Ewii Energi og Ewii Production.

Chris Dahlerup kom til Ewii 1. januar 2014.

 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094