23948sdkhjf

Her er regeringens energiudspil

Havvind, biogas, modernisering af varmesektoren, det bortfaldne grundbeløb og teknologi-neutrale udbud er på dagsordenen.

- Regeringens langsigtede klimamål er, at Danmark skal være et lavemissionssamfund i 2050, der stort set ikke udleder drivhusgasser, og som er helt uafhængig af fossile brændsler som kul, gas og olie. På vej dertil skal vi kunne dække mindst halvdelen af Danmarks energibehov med vedvarende energi i 2030. Med energiudspillet tager regeringen nogle vigtige skridt i retning af at nå vores langsigtede klimamål. Og vi viser helt konkret, hvordan vi vil sikre, at mindst halvdelen af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030.

Sådan siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt i forbindelse med det netop offentliggjorte energiudspil, der skal udstikke retningen for den danske energisektor fra 2021 til 2030.

Øget konkurrence
Regeringen lægger med udspillet op til, at Danmark skal være grønnere end i dag (andet ville også være bemærkelsesværdigt).

Men energien skal ikke alene være grønnere, den skal også være billigere end den er i dag - både for familier og virksomheder. 

Der holdes samtidig fast i at øge konkurrencen mellem de grønne teknolgier, således at vindmøller og solcelleanlæg kombineret med blandt andet biomasse skal konkurrere indbyrdes.

Støtteordninger og rammebetingelser skal endvidere indrettes, så de mest effektive løsninger vinder frem, og konkurrencen mellem teknologierne skærpes.

Nogle af de store nybrud i energiudspillet er en meget ambitiøs udbygning af havvind med danmarkshistoriens største havvindmøllepark på 800 MW, screening for endnu flere vindmøller på havet frem mod 2030, en reform af varmemarkederne og en energispareindsats, som målrettes dér, hvor der er mest effekt for tilskudskronerne.

Konkrete prioriteringer i energiudspillet

  • Regeringen afsætter 4,2 mia. kr. til åbne udbud, hvor forskellige teknologier som landvindmøller og solceller kan konkurrere om at levere grøn strøm til den laveste pris.
  • Opførelse af Danmarkshistoriens største havvindmøllepark på op til 800 MW og nye standarder for at bruge markedet til at drive omkostningerne ned.
  • Regeringen forventer, at det vil koste 3,7 mia. kr. i støtte at få opført den store havvindmøllepark. Det er markant billigere end tidligere parker.
  • Der afsættes en pulje på 4 mia. kr. til at udbygge vores produktion af grøn biogas.
  • 0,4 mia. kr. afsættes årligt i 2021 til og med 2024 til at målrette energispareindsatsen til erhvervet.
  • Fra 2025 afsættes en reserve på 500 mio. kr. årligt, så der også efter 2024 kan igangsættes nye indsatser, hvis det viser sig nødvendigt for at nå mindst 50 pct. VE i 2030.
  • Umiddelbare lempelser af afgifter på el og elvarme med 0,6 mia. kr. i 2019 stigende til godt 3,5 mia. kr. i 2025 (ekskl. moms). Det skønnes at medføre et mindre provenu opgjort efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,4 mia. kr. i 2019 stigende til mere end 2 mia. kr. i 2025.
  • Regeringen vil modernisere varmesektoren og fjerne bindinger på værker og forbrugere.
  • Derudover afsættes der penge til at håndtere bortfald af grundbeløbsstøtten, til at fremme overskudsvarme, til at fremme eksporten af vores energiteknologier og meget mere.
Kommenter på artiklen (4)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125