23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Den største sikkerhedsrisiko er den menneskelige faktor

Hvad skal du som privatperson gøre for at være digitalt sikker i en moderne verden? Svaret ligger et sted mellem skødesløshed og fuldkommen panik.

Når emnet cybersikkerhed og passwords dukker op for mig i sociale sammenhænge, synes folk ofte at skamme sig over at fortælle, at de bruger den samme adgangskode til alle tjenester. Eller i hvert fald til de fleste med kun få variationer. Og at de ikke har et skudsikkert system til at holde styr på alle adgangskoderne, selv om de ved, at det er vigtigt.

Jeg er ret sikker på, at de rødmende ansigter og nedadvendte blikke har noget at gøre med, at jeg er ansat i en stor teknologivirksomhed. Folk antager formentlig, at jeg tænker noget dårligt om dem, fordi de ikke passer godt nok på deres data. Det gør jeg nu ikke. Faktisk tror jeg, at de fleste mennesker er mere eller mindre forvirrede omkring cybersikkerhed, og at vi alle har dårlige vaner. Der må jo være en en grund til, at det mest almindelige password på verdensplan stadig er ”123456”.

Vi er selvfølgelig nødt til at være forsigtige. Meget forsigtige. Men hvor forsigtigt er forsigtigt nok? 

Man kan roligt gå ud fra, at cyberkriminelle er ligeglade med, om de får adgang til dit digitale liv via din streamingtjeneste, din gamle fitness-app eller den halvt forladte webshop, du brugte engang i 2017. Det, der interesserer dem, er sammenhængen. Kædereaktionen om man vil. 

Én genbrugt adgangskode er nok. Ét sløset login åbner døren til resten af dit digitale liv.

Og det er præcis her, det virkelige problem ligger: Hos mennesker og menneskelige adfærdsmønstre. Ikke fordi vi er skødesløse, men fordi vi er overvældede. Vi prøver at huske tandlægetider, PIN-koder, fødselsdage, og hvad vores børn skal have med i skole i morgen. Ideen om, at vi også skal skifte dusinvis af passwords hver uge - som nogle it-eksperter faktisk foreslår - er absurd. 

Betragt i stedet din foretrukne e-mailtjeneste som hoveddøren. Alt andet - din bank-app, cloud-konti, profiler på sociale medier og alt muligt andet - forgrener sig ud fra den. Hvis nogen bryder ind i din e-mail, kan de stille og roligt nulstille dine logins til næsten alle andre tjenester, du bruger.

Så her er min foreslåede regel nummer et: Giv din e-mail en stærk og unik adgangskode.

Ikke din hunds navn eller din fødselsdag efterfulgt af et udråbstegn. En rigtig adgangskode. Den skal være lang, uforudsigelig og ikke deles med nogen anden konto.

Hvis du kun ændrer én adgangskode i år, så lad det være denne.

Fordi jeg er ansat i en teknologivirksomhed, spørger folk mig nogle gange til råds om, hvad man i det hele taget bør gøre i forhold til passwords, så jeg har samlet de bedste råd her.  

Husk at:

·       Brug en passwordmanager. Din telefon eller computer har allerede en indbygget, og ja, den er langt mere sikker end noget smart hukommelsestrick, du opfinder.

·       Beskyt de store konti: e-mail, bank, Apple/Google ID, sociale medier, cloud storage. Det er mål af høj værdi for kriminelle – og i særlig grad din e-mail. 

·       Slå to-faktor-sikkerhed til. Det er irriterende i fem sekunder og livreddende resten af tiden. 

Lad være med at:

·       Genbruge den samme adgangskode på tværs af tjenester. Hvis ét sted lækker, lækker alt.

·       Alene at stole på din hukommelse. Ingen kan huske 40 komplekse adgangskoder, og det er ved at lade som om, at folk bliver hacket.

·       Gemme vigtige adgangskoder i din notes-app. Der er en grund til, at der findes krypterede adgangskodeadministratorer.

Så hvorfor er det vigtigt for dig? Behøver du overhovedet at interessere dig for det?

Forestil dig følgende: Nogen får adgang til din e-mail kl. 02.13 en tirsdag nat. Du ligger og sover. De nulstiller først din Instagram. Så dit Apple-ID. Dernæst dit bank-login. Så din cloudlagring. I løbet af få minutter kan de låse dig ude af alt og udgive dig for at være dig over for venner, kolleger og endda banken.

Og held og lykke med at bevise, at du er dig, når dit digitale fodaftryk pludselig tilhører en anden. 

Så lås hoveddøren - din e-mail - og huset bliver langt sværere at bryde ind i. Mens du er i gang, så beskyt din digitale kerne: Dine bankkonti, dit Apple-ID eller dit Google-login.

Af Stefan Lindau, Nordic Country Manager, Panasonic TOUGHBOOK 

digitalPR
Vejlsøvej 51
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|