23948sdkhjf

Fors udvider fjernvarmenettet

Det er byggefirmaet Lind & Risør, som er i gang med at opføre de 150 boliger i udstykningsområdet Vindinge Vest, der nu kommer på fjernvarmenettet. Det skriver forsyningsselskabet Fors på sin hjemmeside.

Både Fors og Roskilde Kommune har gennem flere år arbejdet på at udvide fjernvarmenettet til netop Vindinge, og det er nu lykkedes.

- I Fors A/S driver vi effektiv forsyning for vores kunder. Derfor er det virkelig positivt, at vi endelig er kommet til Vindinge med fjernvarmen. På sigt gavner det alle fjernvarmekunder i Roskilde både i forhold til den samlede varmeøkonomi og i forhold til miljøgevinsten ved at opvarme med fjernvarme, siger produktionsdirektør Henrik Correll.

Senere er det ambitionen at udbrede fjernvarmen til endnu et udstykningsområde: Vindinge Nord, som skal udstykkes over de næste 10 år. Hvorvidt beboerne i det oprindelige Vindinge med tiden også får mulighed for at komme på fjernvarmenettet er endnu ikke afklaret.

Læs mere om: Fors
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078