23948sdkhjf

Solcellevirksomhed slår sig på vilde kaniner og øko-høns

Jens Hansen med bondegården er helt med på ideen.

Siden 2015 har Better Energy udviklet på sit EcoPark-koncept.

I 2016 begyndte kreaturer så at græsse ved selskabets solcelleparker i Danmark og Tyskland, hvilket gav mulighed for en dobbeltudnyttelse af jorden.

Nu tages dette til et helt nyt niveau med en model af økosystemer, der maksimerer fordelene ved solenergi, økologisk landbrug, socialt engagement og biodiversitet.

- Vi tager et stykke jord og giver det bogstaveligt talt nyt liv og formål, hvilket maksimerer fordelene for miljøet, økonomien, skoler, landmænd, grundejere og kommuner. Konceptet hedder Better Energy EcoPark. Det repræsenterer et fuldt integreret økosystem, en samling af planter, dyr og mennesker, der interagerer med hinanden og deres miljø. Vores EcoPark er en smart måde at drive landbrug på, der giver en indbringende forvaltning af jorden og en mere integreret vision i forbindelse med produktion af grøn energi, forklarer Head of Business Development, Michael Vater, fra Better Energy.

Better Energys EcoPark er specielt designet og udviklet med tanke på en dobbeltudnyttelse af jorden, for eksempel kan en solcellepark kombineres med opdræt af kreaturer og dyrkning af afgrøder, konventionelt eller økologisk, fødevarer eller non-food. 

Jens Hansen har en bondegård
Den danske landmand Jens Hansen er begejstret for Better Energys EcoPark-koncept og værdierne bag. Samtidig er han klar til forandring.

- Forandring er ikke længere et valg. Det er en nødvendighed, man skal indordne sig efter. Det her er en fuldstændig anderledes måde at tænke på, og det giver så god mening, siger han om EcoPark-konceptet.

Jens Hansen er i dag helt konventionel svinebonde men drømmen om en EcoPark lever.

Han vil opdrætte fritgående, økologiske kreaturer såsom kaniner og ænder på samme område, hvor hans solcellepark er etableret. Han vil fodre dyrene med økologiske afgrøder. Det økologiske kød vil blive solgt for at matche den stigende efterspørgsel, og de økologiske afgrøder vil lette den nationale bekymring for kvaliteten af grundvandet.

- Dette løser så mange problemer på én gang. Mange landmænd er fanget i en ond cirkel, hvor de udvider deres landbrug for at kunne afdrage på deres gæld. Bare dét at bygge en tilstødende stald koster 34 millioner kroner. Alle slags udgifter stiger, regulativerne tiltager og ressourcerne forsvinder, siger Jens Hansen, der nu er gået i gang med at finde en placering til hans EcoPark.

Nye græsgange
Set-up'et i forbindelse med EcoParken er ganske enkelt.

Better Energy designer, finansierer, konstruerer og administrerer solcelleparken og salget af strøm, mens Jens Hansen gør det han gør bedst, nemlig at være landmand. 

Parterne har tidligere arbejdet på at anlægge en solcellepark med en kapacitet på 30 MW ved Holm på Als, men de planer mødte ikke ligefrem klapsalver hos naboerne.

Nu kigger han og Better Energy efter nye græsgange for både solceller og de vilde kaniner. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078