23948sdkhjf

Resultater fra helbredsundersøgelsen – vil de ændre noget?

Jens Peter Hansen, senioranalytiker i Danmarks Vindmølleforeningen, kommenterer i ugens klumme på undersøgelsen, der har skulle klarlægge sammenhængen mellem sygdom og naboskab til vindmøller.

Så kom endelig det første resultat fra den undersøgelse, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse igangsatte primo 2014. Her fik Kræftens Bekæmpelse overdraget opgaven med uafhængig af ministerier at gennemføre en undersøgelse af sammenhængen mellem vindmøllestøj og helbredseffekter ved hjælp af registeroplysninger.

Læsning af artiklen øger forståelsen for, at den har været længe undervejs. Dette er en unik undersøgelse baseret på et enormt stort datamateriale omfattende 553.000 boliger, hvor der time for time er beregnet støjen fra alle vindmøller inden for en radius på 6 kilometer. 

Undersøgelsens resultater er publiceret i det peer-reviewede tidsskrift Environment International. Sundhedsstyrelsen har ud fra artiklen produceret en A4 sides sammendrag, hvoraf det fremgår, at ”undersøgelsen ikke har givet afgørende bevis for en sammenhæng mellem udsættelse for vindmøllestøj og udløsning af blodprop i hjertet eller slagtilfælde.

Dog tyder resultaterne på, at natlig indendørs lavfrekvent vindmøllestøj muligvis kan være en udløsende faktor for hjerte-kar-sygdom, mens der stort set ikke synes at være en påvirkning fra natlig udendørs vindmøllestøj. Forskerne understreger, at resultaterne er baseret på ganske få tilfælde (15 og 21 ud af henholdsvis 16.913 og 17.559) og derfor "kan skyldes tilfældigheder”.

Data tyder også på, at risikoen for blodprop i hjertet falder, når udendørs støj overstiger 42 dB(A), men at risikoen for hjertestop stiger. Også her bemærker forskerne, at det sandsynligvis beror på tilfældigheder.

I deres afsluttende diskussion når forskerne frem til, at undersøgelsens største svaghed samt at det statiske grundlag svækkes af, at der kun forekommer relativ få tilfælde med høje støjniveauer fra vindmøller. Vindmøllebekendtgørelsen foreskriver som bekendt, at ingen må udsættes for mere end 44 dB støj fra vindmøller.

Resultaterne fra denne undersøgelse vil næppe ændre noget i forhold til borgere og politikeres stillingtagen til landplacerede vindmøller. Som bekendt har det blandt kommunalpolitikere været et ofte benyttet figenblad: ”Vi afventer resultater fra helbredsundersøgelsen, inden vi vil planlægge for vindmøller”

Min pessimistiske forventning bygger på følgende:

  • Debatter om lokale vindmølleprojekter baseres helt overvejende på følelser frem for fakta. Sundhedsstyrelsen har gentagne gange – bl.a. i ministersvar til folketingsmedlemmer – redegjort for, at der ikke er videnskabeligt belæg for negative helbredsmæssige virkninger af naboskab til vindmøller. Sådanne informationer har ingen tyngde i lokale debatter.
  • Vi har set fra bl.a. Esbjerg, Tønder og Viborg, at kommunalpolitikere hvad angår vindmølleprojekter vælger at træffe beslutninger uden at der foreligger et gennemarbejdet beslutningsgrundlag.
  • VVMPlus projektet fandt, at konsekvenserne for lokalbefolkningens privatøkonomi spiller en stor rolle i forhold til borgernes syn på vindmølleprojekter. Fordelingen af økonomisk kompensation og gennemsigtighed omkring dette er af særlig betydning.
  • De af forskerne valgte formuleringer som ” This study did not provide conclusive evidence…” og ” It does however suggest…” åbner op for nye forskningsprojekter, men åbner også en ladeport for vindmøllemodstandere, der lynhurtigt vil tolke ”Ingen klar sammenhæng mellem vindmøllestøj og hjerte-kar sygdomme (overskriften på ministeriets pressemeddelelse) derhen, at der er en sammmenhæng, men den er bare ikke klar, idet de aldeles vil overse, at forskerne skriver, at tendenser kan være tilfældige: ” These findings need reproduction, as they were based on few cases and may be due to chance.”

Dagen i morgen vil være som inden helbredsundersøgelsens resultater blev offentliggjort: Vindmølleprojekter vil desværre stadig afføde heftige diskussioner og naboer til vindmøller vil heldigvis fortsat kunne leve i forvisning om, at deres helbred ikke påvirkes af naboskabet.

Så heldige er naboer til trafikerede veje ikke. Forskningsprojekter har kvantificeret helbredsmæssige konsekvenser af trafikstøj – her en række eksempler hentet fra på Miljøstyrelsens hjemmeside Trafikstøj og sundhed:

  • 600 nye slagtilfælde årligt i Danmark skyldes støj fra vejtrafikken - svarer til 5% af alle slagtilfældene.
  • 1400 mennesker bliver årligt diagnosticeret som følge af støj fra trafikken, svarende til ca. 5% af alle nye diabetes tilfælde.
  • 330 nye tilfælde af blodprop i hjertet skyldes trafikstøj, svarende til 3,7 % af alle tilfælde. En 10 dB stigning i vejtrafik giver en øget risiko på 12 % for at få blodprop i hjertet.
  • En undersøgelse fra 2011 fra WHO konkluderer, at trafikstøj hvert år koster mindst 1.000.000 sunde leveår i Vesteuropa.
  • En dansk undersøgelse vurderer, at vejstøj årligt er årsag til 200-500 for tidlige dødsfald om året, som følge af forhøjet blodtryk og hjertesygdom.

Trafikken fortsætter ufortrødent og er stigende til trods for denne forskning, og brug af ”helbredskortet” i debatter om vindmølleprojekter vil også fortsætte – desværre.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078