23948sdkhjf

Viftrup Biogas udvider

To år efter idriftsættelse er der behov for en udvidelse på Væggeskildevej i Spjald - og så har man haft besøg af ulven.

Viftrup Biogas på Væggerskildevej i Spjald står over for en udvidelse.

Det sker blot to år efter, at anlægget blev sat i drift.

Det skriver dagbladet Ringkøbing Skjern.

Knud Christensen fortæller, at man søger om tilladelse til at opføre endnu en afgasningstank.

- Som det er nu, afgasses gyllen i 48 dage, men med endnu en tank får vi kapacitet til at afgasse det i 20 dage mere, fortæller Knud Christensen.

Han vil gerne udvinde mere gas af gyllen inden det sendes tilbage til landmændene. Analyser har nemlig vist, at gyllen, der sendes tilbage, indeholder 6,5 procent tørstof. Det vil Knud Christensen gerne have ned på fem procent.

Viftrup Biogas producerer 2,1 millioner kubikmeter metan årligt. Gassen transporteres ad en rørledning til Spjald Fjernvarmeværk, som har brug for 2,4 millioner kubikmeter metan årligt.

Projektet er i øjeblikket på vej gennem den politiske mølle i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ved samme lejlighed søger værket også tilladelse til at øge mængden af tilførsler.

Bonusinfo: I disse ulvetider
Tidligere på året har Viftrup Biogas ved Videbæk haft besøg af ulven.

En medarbejder stod og vaskede bil ved anlægget, da ulven dukkede op femten meter fra, hvor han stod.

Se Knud Christensen fortælle om ulvens besøg på biogasanlægget i videoen.

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11