23948sdkhjf

Energi Fyn fortsætter samarbejdet med Nyborg Kommune

Nyborg Kommune har netop underskrevet en 4-årig kontrakt med Energi Fyn, efter at energiselskabet vandt licitationen for vedligehold og drift af gadebelysningen i kommunen.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder, at Energi Fyn fortsat skal varetage drift og vedligeholdelse af cirka 8.500 gadelamper samt trafiksignalerne i Nyborg Kommune frem til og med februar 2022 med mulighed for 2 års forlængelse.

- Vi er naturligvis glade for, at vi kan fortsætte det gode samarbejde med Nyborg Kommune. Vi kender deres armaturer, området og ikke mindst personerne i kommunen, hvilket vi ser som en fordel i forhold til opgaven, siger Kristian T. Rasmussen, chef for Udelys hos Energi Fyn.

Siden 2010
Energi Fyn har haft opgaven siden december 2010, hvor Nyborg Kommune solgte Nyborg Elnet til Energi Fyn. Herfra blev drift og vedligehold af gadebelysningen en kommunal opgave, som også dengang blev sendt i licitation og vundet af Energi Fyn.

I denne omgang bød Energi Fyn på opgaven sammen med to andre virksomheder.

Drift og vedligehold af gadebelysningen indebærer, at Energi Fyn retter de fejl, som kan opstå på gadebelysningen, hvis en lampe går ud, bliver påkørt eller lignende. Energi Fyn foretager desuden forebyggende vedligehold for at minimere risikoen for fejl. Dette sker i tæt dialog med Nyborg Kommune.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141