Den vedvarende energiproduktion skal udbygges. Det er der heldigvis bred enighed om i Folketinget og det bør blive et af de centrale elementer i det kommende energiforlig. Men produktion af VE-strøm er alt andet lige også mere ustabil end konventionel fossil produktion. Og i en fremtid med mere og mere fluktuerende vedvarende energi, får vi behov for et langt mere fleksibelt forbrug end det er tilfældet i dag. Samtidig får vi, hvis vi skal brede VE-strømmen ud til andre sektorer – fx transport – brug for at konvertere strøm til bl.a. gasser og flydende brændsler.

Det stiller store krav til fleksibiliteten i energisystemet – særligt når det gælder elsystemet. I den nuværende debat er der et overordnet fokus på, hvordan privatforbrugerne kan tilpasse sig producenterne f.eks. at vaske tøj, lave mad, osv. Men privatforbrugerne er ikke særlig fleksible – heller ikke selvom de kan spare et par kroner på at vaske om natten. Her skal vi i stedet se efter industrielle forbrugere, der både kan konvertere strømmen og som samtidig kan bidrage til at sikre systemets fleksibilitet. Det drejer sig om f.eks. elektrolyseanlæg og varmepumper. De kan producere alt efter, hvornår prisen er den rette, uanset om det er dag eller nat, aften eller morgen og de kan stoppe produktionen når systemet har brug for det.

Men hvad stopper så disse forbrugere i dag? Det gør de ufleksible tariffer. I dag betaler alle for et luksusprodukt i verdensklasse, nemlig 99,997% forsyningssikkerhed. Det er imponerende, at det danske energisystem kan levere så høj en sikkerhed, og det er til gavn for forbrugere over hele landet. Men der findes også en gruppe af forbrugere, der gerne vil have et dårligere, men også billigere produkt. De kan nøjes med en forsyningssikkerhed på f.eks. 80%. De vil nemlig ikke forbruge når spotpriserne er høje, men kun når der er stort overskud af strøm til lav pris. Men alligevel skal de betale for den høje forsyningssikkerhed, og det er i dag en hindring for både energikonvertering og lagring.

Men det kan der heldigvis gøres noget ved, og her kan vi tage ved lære af vores gæve venner nord på i Norge. Her kan forbrugere nemlig afkobles fra nettet med 15 minutters varsel og så længe det er nødvendigt for nettet. For den fleksibilitet betaler de kun 5% af tariffen. Det giver mulighed for at udnytte det eksisterende net meget bedre, da disse nye fleksible forbrugere ikke kræver en udvidelse af nettet. De forbruger nemlig kun, når der ikke er spidsbelastning, og selv hvis de ville, så bliver de koblet af hensyn til nettet.

Disse fleksible forbrugere er med til at sikre, at nettet udnyttes bedre uden at det sætter forsyningssikkerheden over styr. De er samtidig med til at flytte vores grønne elektricitet til andre sektorer såsom varme, transport, gas og industri. Derved får vi hurtigere udfaset de fossile alternativer.

For at nå den grønne omstillings hurtigst og billigst muligt kræver det, at vi spiller på flere tangenter. Vi skal have intelligent energistyring de steder, hvor det lader sig gøre, store varmepumper i fjernvarmefokus energieffektivitet, mere brint i transportsektoren og grøn gas i gassystemet. Men det kræver vi bliver mere fleksible – også når det gælder tarifferne. Et mere fleksibelt produkt her vil muliggøre en hurtigere, mere effektiv og i sidste ende også billigere, grøn omstilling.

Artiklen er en del af temaet Klumme.