23948sdkhjf

Klimainvesteringer på vej i Furesø Kommune

Energirenoveringer, etablering af vedvarende energiforsyning og samarbejde med erhvervslivet om styrkelse af det grønne erhvervsliv er centrale elementer i Furesø Kommunes nye klimaplan.
Furesø Kommune indgik i 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, og forpligtede sig dermed bl.a. til at reducere CO2-udledningen fra den kommunale virksomhed med 2 % om året.

En ny klimaplan udvider ambitionerne, så målsætningen nu er en reduktion af CO2-udledningen med 2 procent om året i hele kommunens geografiske område. Et mål, som forudsætter samarbejde mellem erhverv og borgere.

Flere muligheder
Furesø vil udnytte mulighederne for at nedbringe CO2-udledningen i kommunens geografisk område gennem muligheder indenfor planlægningsmyndighed, demonstrationsprojekter og samarbejde med borgere, erhvervsliv, foreninger og forsyningsselskaber samt lokale netværk.

Energimærkning af 78 af kommunens bygninger viste, at der er energispareprojekter med et samlet investeringsbehov på ca. 17 mio. kr. Ni store renoveringsprojekter blev iværksat allerede sidste år og ventes færdiggjorte i løbet af 2011. Flere kan være på vej, hvis økonomien vel at mærke hænger sammen.

Innovation og grønt erhvervsliv
Erhvervslivet står centralt i klimaplanen, som suppleres med erhvervspolitikken ”Et stærkt og grønt erhvervsliv” for vision for Furesø som en kommune med grønne erhverv.

Det indebærer skabelse af nye arbejdspladser og vækst på grønne betingelser via reduktion af energiforbrug, udvikling af nye løsninger på klimaproblemer samt skabe og tiltrække virksomheder og arbejdspladser indenfor grønne erhverv.

Kreative og innovative løsninger på klimaudfordringen identificeres som en vej til at skabe væksten, og kommunen vil deltage i netværk og formidle viden for at inspirere virksomheder i lokalområdet. Eksempelvis ved at understøtte netværksdannelse og formidling af viden mellem virksomhederne om grøn teknologi samt indgå i offentlig-privat partnerskab.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078