23948sdkhjf

DTU Vindenergi og Sintef Energi sammen om offshore vindenergi

DTU Vindenergi og norske Sintef Energi A/S underskrev den 19. januar på Deepwind konferencen i Trondheim et Memorandum of Understanding som første skridt mod et partnerskab om offshore vindenergi F&U.

Universitetet i Trondheim NTNU og andre dele af Sintef-gruppen vil blive inddraget i den kommende udvikling af partnerskabet, som vil fokusere på tre vigtige vindenergiområder: offshore-netudvikling, kontrol af vindmølleparker samt substrukturer til offshore vindmøller.

- Partnerskabet er et stort skridt i den rigtige retning. Partnerskabet giver os en forpligtelse til at samarbejde og koordinere på nogle vigtige områder. Samtidig får vi en fælles køreplan for forskning på de tre udvalgte områder. Der er ingen tvivl om, at internationalt samarbejde bliver endnu mere vigtig i fremtiden, og derfor er vi også glade for og stolte af, at det lykkes for os at indgå det her samarbejde med Sintef, der har stærke kompetencer og aktiviteter på offshore vindenergi, siger Peter Hauge Madsen, institutdirektør hos DTU Vindenergi.

Med partnerskabet ønsker parterne blandt andet at sætte fokus på industriens udfordringer ved offshore vindenergi og skabe en stærk partner for industrien til den forskning og udvikling, der er nødvendig for at udvikle bedre og billigere løsninger.

Samarbejdet mellem Sintef og DTU Vindenergi udelukker ikke samarbejde med andre partere, lyder det fra både Peter Hauge Madsen og John Olav Tande.

Kilde: DTU Vindenergi

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Som sagt så gjort: Aarsleff lægger halvanden milliard på toppen
Nordjysk elkedel-ekspert solgt til kapitalfond
Højeffektive elektroder skal optimere grøn brint
CO2-lagring: Energistyrelsen sender miljørapport i høring
Input fra testanlæg skal optimere vertikale solcellepaneler
Energistyrelsen vil invitere til markedsdialog om nye udbudsrammer
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096