23948sdkhjf

Verdo vinder udbud i Randers Kommune

Randers Kommune og Verdo Tele fortsætter parløbet om udbygning af kommunens fibernet.
Ligesom sidste gang Randers Kommune havde netværksstrukturen i udbud, er Verdo Tele vinderen af projektet.

Verdo Tele skal primært stå for levering og drift af fiberbredbånd i kommunens skoler og institutioner. Ligeledes skal Verdo Tele vedligeholde og eventuelt udbygge fibernettet.

- Jeg er meget glad for, at vi kan fortsætte det gode samarbejde med Randers Kommune. Netværket har jo fungeret upåklageligt, og vi vil nu fortsætte med at levere hele paletten af båndbredde til de tusindvis af offentlig ansatte, som bruger netværket dagligt. Med fiberen er kommunen sikret stabilitet i leverancen og ubegrænset kapacitet – det er det, som er fibernettets store force, og som er uundværlig for kommunens omfattende infrastruktur, forklarer Torben Rick, direktør for Verdo Tele.

Stigende antal fiberforbindelseskunder
I Randers er kommunen ikke den eneste, som har fået øjnene op for fiberforbindelsers fordele. Antallet af fiberforbindelser til både offentlige institutioner og øvrige erhvervsvirksomheder er stigende. Hos Verdo Tele kan man glæde sig over 150 nye erhvervskunder i 2010.

- Erhvervsmarkedet for fiberbaseret bredbånd er modnet, må man sige. Det tyder på, at det lokale erhvervsliv har forstået budskabet om, at fiberbredbånd har den hastighed og kapacitet, der skal til i årene fremover.

Verdo beskæftiger i alt ca. 500 medarbejdere og omsætter for omkring 2 mia. kr. årligt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078