23948sdkhjf

Uden kilt men med hjelm: Skotter så på fjernvarme i Danmark

Fjernvarme er et varmt tema i Storbritannien, og en delegation fra den skotske og britiske regering har netop været i Danmark for indhente dansk fjernvarme.

Besøget er en del af initiativet Eksport af den danske energimodel, som gennem myndighedssamarbejder inden for fjernvarme sigter mod at skabe bedre afsætningsmuligheder for danske virksomheder.

- Siden 2015 har Danmark haft et tæt samarbejde med den skotske regering og vi har gennem workshops, konferencer og delegationsbesøg været med til at inspirere og stille dansk know-how til rådighed for skotterne, siger Bo Riisgaard Pedersen, Specialkonsulent i Energistyrelsen.

Succes i Danmark
Der er ca. 17.000 heat networks eller fjernvarmesystemer i Storbritannien og en klar ambition om at fjernvarme skal spille en større rolle i fremtiden. Eksempelvis vil 20 procent af alle hjem i Skotland være tilsluttet et fjernvarmesystem inden 2030.

Derfor har delegationen på 10 skotter i de seneste dage været i Danmark for at hente erfaringer og se sig lidt om i det danske fjernvarmelandskab.

De har været  en tur forbi Energitilsynet, Energistyrelsen, Energinet.dk for at høre lidt om, hvordan den danske energisektor – primært fjernvarmesektoren – er skruet sammen.

Lidt mere konkrete bud på danske fjernvarmekompetencer fik de på besøg hos VEKS, Køge fjernvarmeværk, Amager Bakke og Borup fjernvarmeværk

Succes i Skotland
At en stor procentdel af de mange skotske hjem skal over på fjernvarme giver gode muligheder for danske virksomheder.

En af de virksomheder, der allerede har succes i Skotland, er rørproducenten Isoplus.

- Gennem de seneste år har vi været mere og mere aktive i Skotland, og vi har nøje fulgt væksten i det skotske fjernvarmemarked. Det er tydeligt, at der er opbakning og interesse både fra den skotske regering, men også på lokalt niveau hos de skotske kommuner. Derfor forventer vi også de kommende år at fortsætte vores vækst og tilstedeværelse på det skotske marked, siger direktør for Isoplus Danmark, Verner Rosendal.

Stort skotsk potentiale
Isoplus er ikke den eneste virksomhed, der har fået øjnene op for det voksende marked.

- Vi har set flere danske virksomheder investere og have succes i Skotland, og vi er godt placeret i forhold til at hjælpe danske virksomheder med kontakt til projektudviklere, forsyningsselskaber og kommuner, siger Rasmus Traberg, sektorekspert ved den danske ambassade i London.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11