23948sdkhjf

Fyret el-konge kalder det justitsmord

Ewiis detroniserede topchef fortryder intet.

Her cirka et halvt år efter, at Knud Steen Larsen fik sparket og dermed kunne kalde sig eks-direktør hos Ewii, stiller han sig frem og fortæller, hvordan har oplevede forløbet, der førte frem til fyringen, som han kalder det største justitsmord i privat erhvervsliv i nyere tid.

Det skriver Finans.

Knud Steen Larsen blev fyret den 13. juni 2017 med øjeblikkelig virkning. Årsagen var, at bestyrelsen havde mistet tiltroen til direktøren efter en række sager. der var afsløret i blandt andet Jyllandsposten og Finans.

Dels kom det frem, at Knud Steen Larsen havde medbragt hustru og sønner på luksuriøse sponsorrejser til udlandet, dels blev han beskyldt for dobbeltspil, da en del af Ewiis storkunder havde investeret i et koncept, som Knud Steen Larsen ejede med sine sønner.

Sagen blev heller ikke bedre af, at Knud Steen Larsen, kort før det afgørende bestyrelsesmøde i Ewii, var landet med et Emirates-fly efter en sponsortur til Kina – i selskab med hustruen og en række kollegaer fra Ewii.

Men selv set i bagklogskabens klare lys, fortryder Knud Steen Larsen intet. Han fastholder, at alt er forgået efter bogen og i overensstemmelse med bestyrelse og formandskab.

Derudover afviser han, at rygterne om ham skulle tale sandt.

- Alt det, der er skrevet om mig, er forkert. Det er falsk og fordrejet og har ikke været rigtigt. Jeg er godt tilfreds med, at min rene samvittighed fortsat er der, og sådan er det. Så skal jeg bare videre, og Ewii skal videre, siger han til avisen.

På nærmere spørgsmål om hvilke dele af det, der er skrevet om ham, der skulle være forkert, svarer Knud Steen Larsen gentagende gange: alt.

Han understreger over for Finans, at han har lagt stridighederne bag sig og nu ser fremad.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094