23948sdkhjf

Holstebro melder sig klar til bioethanol-fabrik

Kommunen fremhæver råmaterialer og viden i kampen om at få placeret en fremtidig bioethanol-fabrik i Holstebro
I dag kommer 45 procent af energiforbruget i Holstebro Kommune fra vedvarende energi. Ledende politikere og erhvervsfolk ser gerne den procentsats øget og kommunens grønne profil styrket. Det skal ske ved at få placeret en ny bioethanol-fabrik i kommunen.

- Hvis staten afsætter penge til at opføre nye anlæg til fremstilling af anden generations bioetanol, så er vi helt parate til opgaven i Holstebro, siger borgmester H.C. Østerby.

Fremhæver flere fordele
Ideens fortalere fremhæver den vestjyske kommunes lokale produktion og erhvervsstrukturs mange fordele i forhold til en bioethanol-fabrik.

- Vi har et højt producerende landbrugsområde med produkter som halm, græs og ensilage og korte transportafstande for råmaterialerne til en bioetanol fabrik. Vi har i vores område en stor animalsk produktion, der leverer store mængder husdyrgødning. Vi har en høj koncentration af virksomheder, der forædler landbrugets animalske produktion og restprodukter, der er baseret på biomasse. Og vi har i videns- og udviklingscentret Nupark en veludbygget erhvervsstruktur, der kan understøtte produktionen af anden generations bioetanol, fremhæver bestyrelsesformand i Vestforsyning, Arne Lægaard og H. C. Østerby.

Endvidere findes klimaklyngen ClimateCircle i kommune. Ud over Holstebro Kommune omfatter den Vestforsyning A/S, Nomi A/S, Maabjerg BioEnergy A/S, Dong Energy A/S og Nupark Innovation A/S.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078