23948sdkhjf

Vestas skal levere vindmøllerne til kæmpe hybridanlæg

Anlægget, der kombinerer sol, vind og batterilagring, er tæt på realisering. Det bliver Australiens største.

Selskabet DP Energy har peget på Vestas som leverandør af møller og kontrolsystem til første etape af Port Augusta Renewable Energy Park (Port Augusta), som når det står færdigt vil være Australiens største hybridanlæg.

Endda større end Kennedy Energy Park Phase 1, der udvikles af Windlab, hvortil Vestas skal levere vindmøller med en samlet kapacitet på 43,2 MW møller samt et kontrolsystem.

Hybridanlægget Port Augusta kommer til at bestå af vind- og solenergi med Vestas, som leverandør af vindmøllerne og ingeniørfirmaet Downer, som leverandør af sol-celle-komponenterne.

Vestas skal også levere kontrolsystemet, der skal integrere energiproduktionen fra solcellerne og vindmøllerne.

- Indtil nu har vi fokuseret på at validere projektet. Aftalen med vores hovedleverandører Vestas og Downer er derfor en milepæl i projektet, siger Mr De Pietro fra DP Energy.

To etaper
Energiparken etableres i to etaper med den første etape på 375 MW – med 220 MW vind og 150 MW solenergi. Anden etape inkluderer et solcelleanlæg såvel som et batterianlæg med henholdsvis en kapacitet på 300 MW og 400 MW.

Når hybridsanlægget kobles på det nationale elnet vil det kunne producere 1.000 GWh om året, hvilket er nok til at dække 200.000 australske husstandes strømforbrug.

Byggeriet af anlæggets første etape forventes påbegyndt i anden kvartal af 2018 og vil skabe 250 jobs i løbet af den første fase.

DP Energy vurderer at anlægget vil koste 600 mio. australske dollars.

Det er ikke lykkedes for Energy Supply at få en udtalelse fra Vestas.

Artiklen er en del af temaet Energilagring.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189