23948sdkhjf

- Nedsættelse af elvarmeafgiften er en god begyndelse

Men det kan blive bedre endnu, mener Danmarks Vindmølleforening
Danmarks Vindmølleforening glæder sig over den netop indgåede aftale om nedsættelse af elafgiften til varmeproduktion. Men foreningen foreslår, samtidig, at man arbejder på at differentiere afgiftsnedsættelserne, så man ikke utilsigtet kommer til at give incitamenter til at forlænge produktionen med fossile brændsler.

Som led i weekendens erhvervsaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og de radikal bliver elvarmeafgiften nedsat med 10 øre/kWh fra 1. januar 2018 fra de nuværende 40,5 øre/kWh.

Det er et vigtigt første skridt hen mod at få rettet op på de åbenlyse skævheder i de danske energiafgifter, som gør det umuligt at benytte fuldt ud konkurrencedygtig el til varmeproduktion, mener Danmarks Vindmølleforening.

- Det er glædeligt, at man endelig tager fat på det nødvendige opgør med kludetæppet af energiafgifter, der i dag umuliggør brug af el til varmeproduktion, selv om det i mange tilfælde er det samfundsøkonomisk billigste. Selv med den nye aftale vil energiafgiften på vindkraft være 50 procent højere end afgiften på at bruge fossile brændsler til rumvarme. Der er stadig lang vej til et balanceret afgiftssystem, men det er bestemt en god begyndelse, mener direktør Christian Kjær fra Danmarks Vindmølleforening.

Udover nedsættelsen af elvarmeafgiften med 10 øre/kWh fra 1. januar 2018 er parterne enige om at drøfte en yderligere nedsættelse af elvarmeafgiften med 5 øre/kWh i 2019 og 10 øre/kWh i 2020. Regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale foreslår desuden - med virkning fra 2021- en varig nedsættelse af elvarmeafgiften med 25 øre/kWh i forhold til det nuværende niveau..

Danmarks Vindmølleforening bemærker, at Danmark fortsat vil have et afgiftssystem, der forfordeler vedvarende energi i forhold til fossile brændsler. Det svarer til at pålægge cyklerne en registreringsafgift, men fritage benzin-og dieselkøretøjer, mener foreningen.

Derudover ændrer aftalen ikke ved, at man afgiftsfrit kan benytte biomasse til varmeproduktion, mens elvarmeafgiften fastholdes, dog på et lavere niveau. Aftalen ændrer heller ikke ved, at el fra vedvarende energikilder til varmeproduktion pålægges lige så høje afgifter som el fra fossile brændsler.

- Over 35 procent af Danmarks elproduktion er i dag baseret på fossile brændsler – hovedsageligt kul. Det forsinker den grønne omstilling, at man nu reducerer elvarmeafgiften for el baseret på kul, olie og gas til varmeforbrug. Danmarks Vindmølleforening foreslår derfor, at man i forbindelse med forhandlingerne om en yderligere nedsættelse af elafgifterne differentierer mellem elektricitet fra vedvarende energi og fossile brændsler. Det ville både reducere finansministerens finansieringsbehov og udfase de fossile brændsler hurtigere, siger Christian Kjær.
Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078