DSV frifindes og er ikke ansvarlig på vegne af sin underleverandør, efter at en skibsbrand forårsagede skader på Vestas-vindmølledele.
Det skriver Energiwatch.
Vestas og forsikringsselskabet If havde sammen hevet DSV i Sø- og Handelsretten i en sag om brandskadede vindmølledele.
Sammen krævede de 46,1 mio. kr. i erstatning, som DSV nu er blevet frikendt for. I stedet skal Vestas og IF betale sagsomkostningerne.