23948sdkhjf

Fra årsskiftet leverer Energi Nord naturgas

Private og erhvervskunder kan fra 1. januar 2011 købe deres naturgas fra Energi Nord
Energi Nord anslår, at der er 10.000 gaskunder, som potentielt vil udskifte deres nuværende leverandør med naturgas fra det nordjyske energiselskab. Til sammenligning har Energi Nord i dag ca 162.000 elkunder. El er således stadig kerneområdet, men gas kommer til at spille en rolle på flere måder.

- Produktet understøtter vores forretningsgrundlag og gør os mere attraktive over for vores kunder, siger afdelingschef ved Energi Nord, Frederik Thidemann, til Nordjyske.

Liberalisering af gasmarkedet har dannet grundlag for tiltaget
Med indmarchen på gasmarkedet slutter Energi Nord sig til de fem-seks udbydere af naturgas. Satsningen er gjort mulig, fordi forholdene på markedet og dermed gaspriserne har ændret sig.

- De få aktører på naturgasmarkedet har i en årrække skabt et lidt fastlåst marked, men med den nordiske gasbørs Nord Pool Gas er markedet liberaliseret betydeligt, og der er skabt en egentlig markedsplads for handel med naturgas, som i dag en femtedel af det danske energiforbrug, siger Frederik Thidemann.

Energi Nord vil koble sig på den eksisterende infrastruktur, og forventningen er, at det vil være muligt at give kunderne konkurrencedygtige priser.

Kunderne skal primært findes i nærområdet
Kunderne skal dog ført og fremmest vælge Energi Nord som gasleverandør på baggrund af kendskab og tillid til selskabet. Således er den forventede kundebasen først og fremmest de samme kunder, som Energi Nord leverer el til.

Målet er at vinde markedsandele og blive en konkurrencedygtig gasleverandør indenfor en treårig periode.

- Vi har i dag en unik position i Nordjylland, og vi har derfor også et særdeles godt afsæt for at bevæge os ind på markedet for naturgas. Vi har tillid til og en tro på, at vi kan opnå det samme inden for naturgas, som vi har gjort inden for el, hvor vi i dag er den største leverandør i Nordjylland, siger Frederik Thidemann.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094