23948sdkhjf

Kalundborg indgår samarbejde med smart-grid-specialist

Kalundborg Kommune indgår samarbejde om optimal udnyttelse af vedvarende energikilder ved hjælp af smart grids med amerikanske Spirae.
På World Climate Solutions store internationale klimakonference i Bella Centret 30. september, underskrev Kalundborg Kommunes borgmester Martin Damm og direktør Sunil Cherian, Spirae, en aftale om fremtidigt samarbejde.

Underskrivelsen blev overværet af Colorados Guvernør Bill Ritter, som er lykkedes i at gøre Staten Colorado USA's førende klima og energiaktører efter Californien.

Optimal udnyttelse af VE
Samarbejdet skal omhandle optimal udnyttelse af vedvarende energikilder særligt vind, uden at det går ud over forsyningssikkerheden – såkaldt "smart grid". For at opveje tidspunkter hvor ex. vinden ikke blæser skal energinettets manglende strøm afbalanceres dels med hjælp fra decentrale energianlæg dels en intelligent styring af det enkelte elforbrug. Denne styring skal desuden kobles sammen med en bedre udnyttelse af overskudsvarme i fjernvarmenettet således at der findes den fulde balance uden at overbelaste ledningsnettet. Denne overordnede styring af dette totale energibillede omtales også som et 'Smart by' koncept.

Samarbejdet, der er sin første af sin art i Danmark, er kommet i stand via Kalundborg EU-kontor ved leder Martin Andersen.

- USA er teknologisk langt fremme med værktøjer, der understøtter intelligente ledningsnet, men skeler til, hvad der sker i Danmark som er længere fremme med integration af bl.a. vind som led i EU's vedvarende energimål i 2020, hvor Danmark skal op på 30%, siger Martin Andersen.

- Samarbejdet med den amerikanske virksomhed Spirae indebærer, at der skal udarbejdes datamodeller, der synliggør, hvornår og hvordan energien udnyttes mest optimalt. Det kan blandt andet bruges i Kalundborg kommunes klima- og energiplan, og i varmeplanlægningen. I dag tager ex. varmeplanlægningen afsæt i varmeplansprojekter for afgrænsede delområder af kommunen. Ved at simulere udviklingsscenarier ved varmeplanlægningen holdt overfor elforbruget får vi bedre mulighed for at vurdere indvirkningen på det samlede energibillede vel at mærke inden vi træffer en beslutning, forklarer Claus Steen Madsen, teknik-, udviklings- og kulturdirektør.

Forskningsbaseret virksomhed
Som forskningsbaseret virksomhed fra Colorado arbejder Spirae med udviklingen af Smart Grid modeller for fremtidens energiløsninger. Spirae har et godt kendskab til Danmark efter et mere end 5 års samarbejde med statslige EnergiNet.dk på det førende smart-grid projekt i Holsted ved Billund. Kalundborgs samarbejde med Spirae skal udvikle Kommunens strategiske energiplan med anvendelse af Spiraes værktøjer og ekspertise til modellering, simulering, styring og analyse af scenarier herunder inddragelse af andre væsentlige aktører indenfor energiområdet.

- Kalundborg passer perfekt ind i en 'Smart City' modellering som er en ny teknologi, idet byen ikke er for stor og alligevel har den et tæt samarbejde med dens tunge industrier på hele forsyningsområdet takket været Den Industrielle Symbiose, uddyber Sunil Cherian, Spirae Inc.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094