23948sdkhjf

Vækst må ikke blive en sovepude

Det går godt for vindenergibranchen. Faktisk så godt at industrien igen i år slår rekord. Der er vind i sejlene, så at sige men bag den positive udvikling lurer udfordringerne. Manglen på kvalificeret arbejdskraft og fastlåste organisationsstrukturer kan blive en klods om benet for virksomhedernes væksteventyr.

Vindmølleindustrien har, for nyligt offentliggjort deres årlige branchestatistik som blandt andet viser, at sidste års vækst i antallet af job i vindmølleindustrien steget med 5,8 procent på landsplan. I Nordjylland har væksten nået nye højder med en stigning på hele 13,9 procent.

Det er imponerende at se branchen have et væksttal på 13,9 procent. Den stigning er enorm. Jeg har netop været nede og cykle Tour de France opkørsler i Frankrig. Når man cykler på voldsomme stigninger, skal man bruge mere energi, men man kommer også i bedre form. Det betyder, at man kan tage en stejlere stigning næste gang. Denne tankegang gør sig også gældende for vindenergibranchen. Hvis man øver sig på væksten, bliver man også bedre og bedre til det. Men der er en begrænsning i, hvor meget vækst en virksomhed kan håndtere. Faktisk er der en fare for at blive kvalt i sin egen succes, hvis de interne strukturer og procedurer ikke kan følge med.

Konsolideringer kan være med til at sikre væksten, hvis små og mellemstore virksomheder etablerer samarbejder, såvel nationalt som internationalt, hvorved konkurrence erstattes af samarbejder og evnen til at løse større og mere komplekse opgaver.

I 2016 blev der eksporteret for over 55,6 milliarder kroner, altså en stigning på 16 procent i forhold til 2015. Stigningen skyldes blandt andet øget eksport til Storbritannien og Holland. Netop det engelske marked rummer et stort potentiale for eksport af vindenergi vindteknologi. For at udnytte det potentiale er det vigtigt med samarbejdspartnere, der er placeret i det pågældende marked.

Den store vækst i England gør at de mangler vindkompetencer, hvilket giver danske virksomheder gode muligheder, specielt hvis de er lokalt tilstede. Her vil mange danske virksomheder kunne udnytte muligheden for at følge i hælene på større virksomheders eksporteventyr, idet referencerne fra hjemmemarkedet så kan udnyttes på eksportmarkederne. Man vælger, ofte dem man kender og har tillid til, hvorfor succes så at sige avler succes.

Det er vigtigt, at den positive udvikling i væksten ikke bliver en sovepude. Tværtimod skal virksomheder nu træde endnu hårdere i pedalerne, indgå i samarbejder, konsolideringer, Joint ventures eller lignende, for fortsat at kunne være med fremme.

Et andet sted hvor der skal lægges en indsats, er i uddannelse af kvalificeret arbejdskraft, da branchen har vanskeligt ved at skaffe tilstrækkeligt af kvalificeret arbejdskraft som eksempelvis faglærte medarbejdere og ingeniører. Her skal der handles rettidigt, da uddannelse tager år.

Vækst kommer ikke af sig selv, der skal sættes ind med rettidigt omhu.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078