Lugtfri gylle giver varme til grise og naboer
Et ommodificeret jordvarmeanlæg har gjort det muligt for en landmand ved Randers at udvide, leve op til miljøkravene og skaffe varme til både grise og naboer.
Af Ommodificeret jordvarmeanlæg leverer varme til syv husstande
Men ved Havndal godt 30 km nordøst fra Randers har en svineavler fundet svaret på de øgede krav. Her har svineavler Niels Åge Nørager for nylig udvidet sin svinebesætning med to nye stalde. Hemmeligheden er et ommodificeret jordvarmeanlæg, der producerer varme fra grisenes gylle, og som dermed gør hans nye stalde helt neutrale i forhold til miljøet. Ikke mindre end fem kilometer rør er der blevet lagt ned under de nye svinestalde. De rør trækker så varme fra gyllen og laver varmen om til varme i stalden og varme til naboerne.
I alt syv husstande bliver varmet op af gyllen, oplyser Verdo.
- Det her er en måde, hvor vi kunne komme i gang med at udvide. Men vi havde nok lavet det alligevel, fordi det giver os så mange fordele - også økonomisk, hvor vi sparer mange penge på varmeregningen. Samtidig kan vi levere varme til vores naboer, hvilket kun er med til, at vi får et endnu bedre naboskab, siger Niels Åge Nørager, der nu er oppe på at producere 25.000 svin om året, hvilket gør ham til en af områdets helt store svineleverandører.
Gyllen lugter ikke
Udover, at landmanden sparer på varmeudgifterne og skåner miljøet, så er en af de helt store sidegevinster ved teknologien, at gyllen bliver nærmest lugtfri. Det giver nemlig langt færre lugtgener, når man trækker varmen ud af gyllen. For jo varmere gylle er, jo mere lugter det. Og den manglende lugt er ikke kun en fordel for naboerne - gyllen bliver faktisk bedre af det.
- Når man køler gylle, binder man ammoniakken, altså næringsstofferne i gyllen, og det er faktisk dem, man kan lugte, og som mange mennesker ofte er generet af. Men når gyllen er kold, fordamper den ikke, og dermed får man en højere kvalitet i det som gødning for, forklarer Allan Andersen fra energiselskabet Verdo, der står bag den utraditionelle varmeløsning.
- Det var meget lettere at få en miljøgodkendelse, når vi kunne fortælle, at gyllen ikke ville komme til at lugte særlig meget, supplerer Niels Åge Nørager.
Fremtidens landmand
Men for Niels Åge Nørager stopper det ikke med hans nye gylleanlæg. Han leverer også halm til kraftværker og barsler med en ide om at producere halmpiller. Og i fremtiden håber han, at det bliver muligt at blive helt selvforsynende med energi.
- Vi vil meget gerne gøre, hvad vi kan i forhold til miljøet. Der skal selvfølgelig være en ide bag ved, og det skal hænge sammen økonomisk. Men hvis det kan gå hånd i hånd med økonomien, så vil vi gå meget langt for at mindske vores belastning på miljøet, siger Niels Åge Nørager.
