23948sdkhjf

Flere ton gæster fejrede Amagerforbrænding

Mere end 3000 gæster har besøgt Amagerforbrænding, som slog portene op til jubilæumsfest for alle, der ville se energianlægget og lære nyt om deres affald og miljøet.
Til daglig vejer Amagerforbrændings store vægt skraldevogne, men i lørdags var affaldet skiftet ud med nysgerrige gæster på vej på rundtur på det 40 år gamle energianlæg.

Da dagen var omme, havde mange ton gæster været på besøg.

- Affaldsforbrænding og genbrug er en del af fremtidens løsning for energisektoren. I dag har mere end 3.000 borgere fra hele Hovedstadsområdet har oplevet, hvordan vi omdanner til affald til godt genbrug og grøn energi, fortæller direktør Ulla Röttger.

Vi har brug for affald
Klima- og Energiminister Lykke Friis åbnede dagen med en kort tale, inden der blev lukket op for dagens affaldsoplevelser.

- I Danmark er vi rigtig gode til at anvende affaldet effektivt i forhold til andre lande. Derfor er affald en stor del af den vedvarende energi, som vi skal satse endnu mere på i fremtiden, sagde ministeren.

12 millioner ton brændt skrald
Energianlægget på Amager brændte det første læs affald i 1970. Siden da er mere end 12 millioner ton blevet forvandlet til grøn energi på anlægget, som i dag både producerer fjernvarme, el og damp.

- Vi ligger midt i storbyen og forvandler dagligt storbyens skrald til grøn energi til det moderne liv. Det kræver en fleksibilitet og et miljøbevidsthed i produktionen, som vi vil arbejde endnu mere målrettet med fremover, fortæller Amagerforbrændings bestyrelsesformand Mogens Lønborg.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063