Arbejde udført i bredt samarbejde
Under 450 hektar
Det er vigtig for et vindmølletestcenter at både shear (variationen af vinden med højde) og turbulens (vinden’s hurtige variationer) ligger indenfor visse grænser. Overskrides grænserne bliver usikkerheden på målingerne for stor. Et af de vigtigste spørgsmål angående Østerild placeringen er hvor mange af træerne det er nødvendigt at fælde for at kunne etablere et testcenter af høj kvalitet. Rapporten fra Risø dokumenterer de eksisterende strømningsforhold ved Østerild ud fra nye målinger fortaget på stedet. Baseret på disse målinger samt supplerende modellering gives der en anbefaling af den nødvendige afstand mellem møllerne og skovgrænsen for det kommende testcenter. Arbejdet er udført af Afdeling for Vindenergi, Risø DTU i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af Risø DTU, Siemens Wind Power AS, Vestas Energy Systems AS, Skov- og Naturstyrelsen og Vindmølleindustrien. Dermed bliver det ikke vanskeligt at opfylde Folketingets krav om, at man højst må fælde 450 hektar skov. Det kan også vise sig, at der bliver behov for ekstra skovrydning for at etablere de nye vådområder, der skal opfange den nitrat, som skovrydningen på de 266 hektar frigiver. Men Skov- og Naturstyrelsens foreløbige vurdering er, at der højst kan blive tale om 50-80 hektar. I et samarbejde med DMU skal det nu nærmere undersøges, hvor og hvor mange vådområder der er nødvendige, og om de kan etableres uden at rydde skov.