23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til energisektoren, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
FN
FNs generalsekretær Ban Kimoon har udpeget Christiana Figueres fra Costa Rica som leder af FNs klimasekretariat i Bonn. Den 1. juli overtager hun posten som chef for FNs klimakonvention fra hollandske Yvo de boer.

Christiana Figueres er dermed en nøglefigur i de næste måneders forsøg på at konkretisere klimaaftalen fra COP15, the Copenhagen Accord.

Cowi A/S
Rådgivervirksomheden Cowi har udnævnt seniorprojektchef, civilingeniør og MBA Jens Bjørnmose, 42 år, til projekt- og markedschef i Olie og Gas.

Dansk Energi
Dansk Energi har udpeget en ny bestyrelse.

Valgt af Net: Poul Arne Nielsen, SEAS-NVE (formand), Ebbe Ravn Sørensen, NOE, Arne Bo Larsen, EnergiMidt, Leif Henriksen, Energi Fyn, Lars Clausen, Dong Energy, Steen Dahlstrøm, Tre-For, Jens Bahne Jørgensen, Syd Energi. Valgt af Transmission: Ole Rasmussen, Seas-NVE, Jens Kristian Larsen, NV Net. Valgt af Elhandel: Svend Lykkemark, OK, og Michael Mikkelsen, Scanenergi. Valgt af Produktion: Erland Christensen, Vattenfall, Niels Bergh-Hansen, Dong Energy (næstformand) og Christian Hagelskjær, Viborg Kraftvarme.

På Dansk Energis årsmøde blev der valgt et nyt direktørudvalg. Valgt af Distribution: Jesper Hjulmand, Seas-NVE (formand), Knud Steen larsen, Tre-For (næstformand), Peder Kjeldgaard, ENV, Per Søndergaard, GeV Net A/S, Søren Sørensen, NRGi, Holger Blok, EnergiMidt, Klaus Hansen, Østjysk Energi, Niels Duedahl, Sydenergi, Bent Agerholm, Energi Fyn, Flemming Kjærulf, Nyborg Forsyning Service, Knud Pedersen, Dong Energy og Jens Jakobsen, Dong Energy. Valgt af Transmission: Børge Terkelsen, N1 A/S og Jan Johansen Seas-NVE.

Power-Flex ApS
Anders Christen Obel er udtrådt af bestyrelsen for Power-Flex ApS. Henriette Zeuthen Obel er herefter indtrådt.

Power-Flex står for salg, rådgivning og projektering af kranudstyr samt rådgivning omkring fleksible energioverførsler.

Rambøll A/S
Paredes-Pinzón (Esbjerg) er forfremmet til projektchef i Rambøll Energis globale Vind Division. Han har været ansat i afdelingen i Esbjerg siden 2005, hvor han har arbejdet med offshore vindmøller med fokus på finite element analyser og modellering.

Desuden er Jens Christian Kærn (Rødovre) udnævnt til chefkonsulent i Rambøll Energis globale Vind Division. Han har en ph.d.-grad i konstruktioner og har gennem sin karriere arbejdet med stålkonstruktioner samt forskning og udvikling inden for konstruktionsanalyser.

Klaus Andersen (Esbjerg) er udnævnt til afdelingsleder i Rambøll Energis globale Vind division, hvor han skal være afdelingsleder for Rambølls vindafdeling i Esbjerg, hvor han har været ansat siden 2002.

Kim Steen Jensen (København) er udnævnt til projektchef i Rambøll Energi’s globale Vind division. Han har været ansat i vindafdelingen i Virum siden 2000.

Jesper Skourup, 49 år, er blevet udnævnt til chefkonsulent i Rambølls division for Infrastruktur & Transport. Før han kom til Rambøll, har han været ansat hos bl.a. DHI og NKT Flexibles. Jesper Skourups kernekompetencer er kysthydraulik, bølgehydrodynamik og meteo-marine data.

Finn Mølsted Rasmussen, 41 år, er blevet udnævnt til projektchef i Rambølls banedivision. Han har været ansat i Rambøll i 16 år og er specialiseret i analyse af sejladssikkerhed, rettidighed af tog og risikoanalyse af infrastrukturprojekter som broer, tunneler og olie- og gasinstallationer.

Lisbet Poll Hansen er blevet udnævnt til projektchef i rådgivervirksomheden Rambølls miljødivision. Hendes kerneområder er klima- og miljøstrategier og rådgivning i forhold til bæredygtige byggerier og anlæg.

Peter Heymann Andersen er udnævnt til direktør for Rambøll Energis globale Waste-to-Energy division. Peter har været afdelingsleder for en af Rambølls Waste-to-Energy afdelinger i Danmark siden 2001.

Verdo A/S
Verdo, der opererer på det danske energimarked, har ansat to nye business controllere. Cand. oecon. Stine Brøgger Kruse, 26 år, er tiltrådt. Desuden er Karl Martin Søndergaard Andersen, 26 år, tiltrådt. Han uddannet cand. merc i management accounting and controlling ved Handelshøjskolen i Århus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125