Norske Statnett er gået ind i NorGer-projektet og vil videreudvikle projektet med at anlægge et jævnstrømskabel mellem Norge og Tyskland.
Det skal ske i samarbejde med NorGers samarbejdspartnere Lyse Agder Energi og schweiziske EGL, der hver har en ejerandel i projektet på 16,7 %, mens Statnett sidder med 50%.
Med aftalen understreger Statnett sin ambition om at kontrollere og koordinere alle norske aktiviteter i strømkabelprojekter mellem Norge og udlandet.
Målet med projektet er at knytte det norske og tyske forsyningsnet sammen. Tyskland vil få adgang til grøn vandkraft, mens Tyskland vil forsyne Norge med overskudsstrøm, primært hentet fra vindkraft.
Kablet vil ligeledes knytte elmarkedet i Norden tættere til det europæiske marked, give en mere effektiv energiproduktion og øge udviklingen af vindkraft.