23948sdkhjf

Maabjerg BioEnergy er en realitet

En ny udbudsrunde med 12 delentrepriser har medført en besparelse på 51 mio. kr., hvilket er årsagen til, at Maabjerg Bioenergy endelig bliver en realitet.
Efter otte års forberedelser er Maabjerg BioEnergy endelig klar til at opføre det produktionsanlæg, der skal blive verdens største bioenergianlæg. Det står klart efter, at bestyrelsen for selskabet netop har godkendt resultatet af en omfattende udbudsrunde med 12 delentrepriser.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Maabjerg BioEnergy.

16,5 procents besparelse
Over 100 firmaer deltog i prækvalifikationsrunden. Heraf blev i alt 60 firmaer valgt ud til at deltage i selve udbudsrunden, hvor de skulle afgive et fastpristilbud på den enkelte entreprise. Resultatet er et produktionsanlæg, som investeringsmæssigt er på 250 mio. kroner. Samlet set vil projektet inklusiv rørsystemer for biogas, spildevandsslam, gyllenet og lagre udgøre en samlet bruttoinvestering på 375 mio. kr.

Projektet blev oprindeligt udbudt som ét samlet projekt. Det blev imidlertid aflyst i sommeren 2009, da der kun kom ét bud. - Et år senere står Maabjerg BioEnergy alt-så med en besparelse på 51 mio. kroner i forhold til det aflyste udbud. Det svarer til en besparelse på 16,5 procent.

I det forgangne år er der desuden sket en gunstig renteudvikling, som sammenholdt med fordelagtige serviceleverancer i de nye tilbud, giver et mere økonomisk robust projekt. Set over en 20-årig periode forventer Maabjerg BioEnergy at oparbejde en egenkapital på i alt 143 mio. kroner, svarende til en forbedring på 28 mio. kroner i for-hold til det oprindelige projekt.

En tak til varmeselskaber og lokale landmænd
Bestyrelsesformand Arne Lægaard udtrykker stor tilfredshed med det opnåede resultat og glæde over, at anlægget nu bliver en realitet.

- Det var en vanskelig beslutning at aflyse udbuddet så tæt på målstregen sidste år. Men varmeselskaberne i Holstebro og Struer har lagt alle kræfter i at vende hver en sten i projektet, så vi nu står med et de mest solide anlægsprojekter, jeg har set. Det vil sikre attraktive og stabile varmepriser de næste mange år i Holstebro og Struer kommuner, siger han.

Arbejdet i varmeselskaberne er foregået i tæt parløb med cirka 200 lokale landmænd i leverandørforeningen.

- Vi skylder en stor tak til de ildsjæle i landbruget, som for år tilbage havde modet til at tænke stort og fremsynet. Miljøkravene er allerede blevet skærpet markant, siden projektet tog form for otte år siden, og havde det ikke været for Maabjerg BioEnergy ville mange landmænd være presset til at reducere antallet af dyr for at undgå at ud-lede for mange næringsstoffer. Nu bliver gyllen i stedet til billig og miljøvenlig fjern-varme, og samtidig bliver Maabjerg BioEnergy en helt afgørende faktor i at sikre, at Vestjylland kan bevare sin rolle som Danmarks spisekammer, siger Arne Lægaard.

Første spadestik og ny udbudsrunde efter sommerferien
De første entreprenørmaskiner ruller ind på Energivej i det nordlige Holstebro allerede 7. juni, medens det officielle første spadestik bliver taget efter sommerferien.

Efter ferien venter også en omfattende udbudsrunde for etablering af omladestationer samt et unikt transportnet af rørledninger, der skal sende råstoffer ind til Maabjerg BioEnergy og forarbejdet gylle retur til landbruget.
Anlægget står færdigt ved udgangen af 2011 og går i kommerciel drift i 2. kvartal.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109