23948sdkhjf

Landsbyvarme kan bryde afhængighed af olie

Olielandsbyer kan blive elektrificeret ved hjælpe af grundvandslagre, plastslanger og varmepumper.

Op mod 1.000 landsbyer med individuelle oliefyr som dominerende opvarmningsform kan blive fossilfri ved at kombinere centrale varmelagre i undergrunden med individuelle varmepumper.

Sådan lyder en hypotese fra en projektgruppe, der nu regner på og undersøger, hvordan visionen om elektrificering af varmeforbruget for 180.000 husstande kan blive til virkelighed.

- Vi er i dialog med virksomheder og kommuner for at få testet konceptet for landsbyvarme, siger projektleder Stig Niemi Sørensen fra Enopsol.

Han har i mange år i samarbejde med forskellige partnere arbejdet med grundvandskøling og brug af undergrunden som varmelager. Enopsol har været primus motor for at introducere grundvandets lagringsmæssige muligheder i Danmark og har været involveret i etabling af 45 anlæg – bl.a. ved Københavns Lufthavne.

Udviklingen af løsninger og markedsintroduktionen er langt hen ad vejen båret af egne midler, men Stig Niemi Sørensen peger på, at offentlig PSO-støtte bl.a. fra ELFORSK i en tidlig fase har været vigtig for at blåstemple løsninger overfor myndigheder og kunder.

- Når man som enmandshær forsøger at lancere ny teknologi, bliver man mødt med skepsis. Derfor har blåstemningen været vigtig, siger Stig Niemi Sørensen.

Varme fra overskudstræ
Lige nu regner Enopsol på konceptet med landsbyvarme med udgangspunkt bl.a. i Ugerløse i Holbæk Kommune. Her har en lokal virksomhed en del overskudstræ, der kunne bruges til produktion af varme til de 400 boliger.

Grundideen bag landsbyvarme er, at forskellige former for spildvarme eller energi fra mindre biogas-kraftvarmeværker eller solvarmeanlæg lagres i grundvand og hentes op ved lave temperaturer (15-20 grader), når der er brug for det i de kolde måneder.

Det småkolde vand ledes i tynde plastrør frem til husene, hvor temperaturen får et løft af en eldrevet varmepumpe. Plastrørene er billigere end fjernvarmerør, så dermed holdes omkostningerne nede. Hvad de samlede investeringer ender med at blive, afhænger af lokale forhold, men Stig Niemi Sørensen vurderer, at det typisk vil dreje sig om 40-60 mio. kr. for en landsby som Ugerløse.

- Det kan være mange penge for beboere, så vi kigger også på forretningsmodeller, hvor for eksempel elselskaber finansierer løsningerne, der så betales af beboere over en årrække, siger Stig Niemi Sørensen, der håber på, at det kan lade sig gøre at udvikle løsninger, der kan levere varme billigere end den traditionelle opvarmning med olie.

Støttet af ELFORSK
Danmark har et mål om at blive fri for fossile brændsler, så der skal findes løsninger til olielandsbyerne. En del beboere skifter til biomasse-kedler og varmepumper, men ikke alle har råd til 100 procent individuelle løsninger.

- Om vores koncept har en gang på jorden, ved vi ikke endnu, men jeg synes, det rummer spændende perspektiver, siger Stig Niemi Sørensen og understreger, at alle projekter skal gennemføres med respekt for, at grundvandet er en vigtig og knap ressource.

Landsbyvarme-projektet, der er støttet af Dansk Energis ELFORSK-pulje, er en af 15 cases i publikationen ”Energiforskning skaber værdi for Danmark”, der udkommer i forbindelse med Energiens Topmøde den 8. juni.

Magasinet udgives af Innovationsfonden, Energistyrelsens EUDP-pulje, Energinet og ELFORSK. På topmødet bliver vinderen af ELFORSK Prisen 2017 kåret.

Kilde: Dansk Energi

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093