23948sdkhjf

Fremtidens energisystem skal være digitalt

Vækstpotentialet i energisektoren er enormt, men det kræver at sektoren får nogle rammevilkår, der giver mulighed for innovation og plads til at fejle. Lave ambitioner ender med at koste Danmarks førerposition inden for energi.

Den danske energisektoren har en international førerposition, men skal denne position fortsætte, er det nødvendigt at styrke samarbejdet mellem vidensinstitutioner, private virksomheder og offentlige aktører samt arbejde med open data. Desuden skal politikerne stile efter højere mål, for potentialet i sektoren er der. Vi må ikke slippe foden fra speederen og sænke ambitionsniveauet, for at spare lidt penge på den korte bane. Tværtimod skal ambitionsniveauet højnes men det kræver at sektoren får rammevilkår, hvor der fortsat er plads til innovation. Dét at tage chancer, herunder at fejle bør være en naturlig del af innovation. Hvordan skal sektoren ellers udvikle sig?  

De energipolitiske forhandlinger, skal i gang tidligt i efteråret. Det skal gå hurtigt og ambitionen skal ikke være mindste fællesnævner. De skal have et endnu mere seriøst 2030-mål end i dag og en klar køreplan for hvordan vi når det mål. Jeg mener, at energisektoren sagtens kan bære de ambitiøse mål og så er det oveni købet en rigtig god investering, ikke bare i miljøet men også for vækst og beskæftigelse i danske virksomheder.

En ny analyse som Damvad Analytics har lavet af vækstpotentialet i den grønne omstilling viser, at den store globale efterspørgsel på klimavenlige energiteknologier kan resultere i op til 95.000 nye job og et vækstpotentiale i Danmark på 271 milliarder kroner. Hvis vækstpotentialet skal indfries, kræver det løsninger på tværs af energiteknologier og regionsgrænser.

Foruden et nationalt samarbejdet skal sektoren også kigge ind i fremtidens tendenser. PWC har spurgt 500 erhvervsleder, hvad der skaber fremtidens vindervirksomheder. Her svarede 8 ud af 10, at deres virksomhed skal blive mere digital og udnytte ny teknologi for at være en vindervirksomhed i fremtiden. 7 ud af 10 mente, at de skal blive mere innovative. Digitaliseringen kræver et større samarbejde mellem energisektoren og IKT-branchen og det kræver adgang til data. I år lancerer Energinet en energidatabank, der skal sikre lettilgængelig data som skal understøtte innovation, vækst og produktudvikling. House of Energy er med som betatester af energidatabanken og vi ser gode muligheder for at innovative virksomheder kan finde forretningsmuligheder i de åbne energidata. 

Hvis ikke Danmark skal gå glip af det enorme vækstpotentiale, skal vi tænke i Energisystem 4.0 som indebærer samarbejde, innovation og digitalisering. Nu mangler, vi bare at det næste energiforlig skaber de rigtige rammer.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08