23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

SCF søger EU-støtte til demonstrationsanlæg

Sammen med Vattenfall ansøger SCF Technologies nu EUDP om økonomisk støtte til opførelse af CatLiq demonstrationsanlæg.








Opførelse påbegyndes inden sommerferien









SCF Technologies og Vattenfall har sammen med Aalborg Universitet indgivet en ansøgning til Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) om økonomisk støtte til opførelse af et CatLiq demonstrationsanlæg ved Nordjyllandsværket. SCF’s CatLiq-teknologi er en anden generations teknologi til konvertering af organisk affald og bio-masse til bio-olie, som blandt andet kan anvendes som en erstatning for fossile brændstoffer i kraftværker. Et sådant demonstrationsanlæg vil for SCF være et vigtigt skridt i kommercialiseringen af CatLiq-teknologien. Opførelsen af demonstrationsanlægget udgør fase to af det igangværende projekt: ”demonstration of sustainable bio-oil production using CatLiq-technology”. I fase et af projektet, som parterne igangsatte i 2009 med økonomisk støtte fra EUDP på 9,4 mio. kr., udføres design af et sådant demonstrationsanlæg; herunder gennemføres tekniske og økonomiske analyser af konceptet. Denne fase 1 afsluttes i 2010. I forbindelse med ansøgningen er der underskrevet et Letter of Intent om Vattenfalls hensigt om at etablere demonstrationsanlægget. En endelig samarbejdsaftale, samt Vattenfalls endelige tilsagn om opførelse af anlægget, afventer afklaring af visse tekniske og kommercielle forhold samt tilsagn om medfinansiering fra EUDP. Såfremt alt falder positivt ud, vil arbejdet med etablering af anlægget kunne påbegyndes umiddelbart efter sommerferien i år.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.223