23948sdkhjf

Kronprinsen i spidsen for erhvervsdelegation på energi-kongres

Kronprins Frederik skal stå i spidsen for den grønne erhvervsdelegation, der deltager i energikongressen World Future Energy Summit i Abu Dhabi.
Kronprins Frederiks rejser i dag på et officielt besøg i Mellemøsten og aflægger i den forbindelse visit hos danske virksomheder, herunder Maersk Oil i Qatar, oplyser Nordjyske.dk.

Hovedformålet med rejsen er at stå i spidsen for den grønne danske erhvervsdelegation, der deltager i verdens førende energikongres World Future Energy Summit i Abu Dhabi.

DI, EPD, Udenrigsministeriet og Generalkonsulatet i Dubai deltager på World Future Energy Summit på en dansk fællesstand.

Udover deltagelse på kongressen byder rejsen til Abu Dhabi på et møde med Masdar og det nyetablerede internationale agentur for vedvarende energi IRENA. Det er energiselskabet Masdar, der står bag kongressen.

Masdar opfører i øjeblikket en CO2-neutral og affaldsfri by uden for Abu Dhabi. Et projekt til en værdi af 110 mia. danske kroner, hvilket er verdens største enkeltinvestering i bæredygtig energi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125