23948sdkhjf

Fænomenet Grøn-Vask undersøges af Ombudsmanden

Virksomheder ”vasker” deres ry grønnere, end det er. Derfor risikerer en række firmaer nu en påtale fra forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.
Grøn-vask er udledt af det engelske ord Greenwashing, der betyder, at virksomheder ”vasker” deres ry grønnere, end det er. Det skriver Politiken. Nu risikerer en række virksomheder en påtale og bøder for vildledende markedsføring.

At være klimavenlig og producere bæredygtige produkter er in, men bag facaden på en lang række grønne virksomheder forurenes der nøjagtig lige så meget som hidtil.

- Virksomheder må ikke overdrive deres grønne påstande. Forbrugerne skal helt grundlæggende kunne stole på, at de udsagn, virksomhederne kommer med i deres markedsføring, er korrekte, siger Danielle Brisson, fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden, hvor der i øjeblikket arbejdes på at afsløre de grønne løgne.

Det er organisationer som Forbrugerrådet og Greenpeace, der har anmeldt de store virksomheder. I øjeblikket er Movia og Cimber Sterling i søgelyset, og i næste uge anmelder miljøorganisationen Nephentes Coca-Cola til Ombudsmanden. Coca-Cola afviser midlertid alle anklager.

Det er første gang fænomenet Grøn-Vask undesøges af Ombudsmanden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109